DSB: Røgfri perroner fra 1/7-2014


DSB indfører røgfri perroner fra 1. juli 2014, fordi man ønsker at sikre sunde rammer for både kunder og ansatte.
En kundeundersøgelse fra 2012 viser, at langt de fleste kunder ønsker et rygeforbud hos DSB. DSB har valgt at indføre et totalt forbud, og rygeforbuddet indgår nu som en del af DSB’s ordensreglement.
Siden 2007 har det ikke været tilladt at ryge på stationerne og inde i togene. Med rygeforbuddet sikrer DSB, at kunderne ikke bliver udsat for passiv rygning, når de står og venter på toget. Er du ryger, skal cigaretten fremover skoddes inden ankomst til perronen.

dsb.dk