

Erhvervsinvest har solgt sin aktieandel på 50,1 % i Elite Gaming til Danske Spil. Danske Spil sidder herefter på 100 % af aktierne i Elite Gaming.
Handelen er betinget af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og vi forventer, at der går cirka 3-4 uger, før vi modtager et svar.
Administrerende direktør i Danske Spil, H.C. Madsen udtaler: ”Vi glæder os til at få Elite Gaming med som et fuldgyldigt medlem af Danske Spil koncernen. Vi etablerede os med succes på markedet for gevinstgivende spilleautomater, da lovgivningen blev ændret i 2001, og vi valgte for godt et år siden at lave det fælles selskab med Elite Gaming for at skabe en større aktør på spilleautomatmarkedet i Danmark. Og det er i høj grad lykkedes, så muligheden for at få fuldt udbytte heraf gennem en overtagelse af hele selskabet ser vi som en klar fordel.”
Managing Partner i Erhvervsinvest, Thomas Marstrand udtaler: ”Vi er glade og stolte over, at vores partner Danske Spil har ønsket et erhverve og få udbyttet af hele virksomheden.”






















































































































































































































































































































































































































































































































