

Danske Bank introducerer mandag 21. januar 2013 en abonnementsordning, hvor man skal betale for sine bankkonti i Danske Bank.
Danske Banks nye abonnementer møder stor kritik blandt kunder og i medierne. På Danske Banks facebook-side truer mange kunder med at skifte bank, og i medierne fremtoner både Forbrugerrådet og Enhedslisten med kritik mod Danske Bank, da alle danskere skal have en bankkonto (NEM-konto).
Danske Bank
Flere eksperter forventer at andre banker vil følge Danske Banks eksempel og indføre ligenende gebyrer. Bl.a. Nordea siger dog, at de ikke har planer i den retning.
Danske Bank har i de sidste 20 år rationaliseret, sammenlagt og nedlagt filialer, og har senest i starten af januar gjort de fleste filialer kassefrie. Alligevel mener man stadig ikke, at man tjener penge nok, og indfører nye gebyrer. Den officielle forklaring fra Danske Bank, og dog at man laver et “flat-rate”-gebyr, hvor man kender udgifterne, frem for at kunderne får drypvise gebyrer. Jeg gør alt arbejdet selv via netbanken, hvad enten der skal betales regninger eller tilmeldes betalinger til BetalingsService. Renter får jeg ingen af, men nu skal jeg til at betale mindst 25 kr. om måneden, for at gøre det arbejde som bortrationaliserede bankmedarbejdere tidligere gjorde. Jeg er ret sikker på at udvikling og drift af netbank er billigere end de medarbejdere, der tidligere var ansat til arbejdet.






















































































































































































































































































































































































































































































































