Danish Crown nedlægger 500 stillinger

Hovedparten af stillingerne befinder sig i Danmark.

Danish Crown har igangsat endnu en stor fyringsrunde.

Den danske slagterigigant har besluttet at nedlægge 500 ud af 2200 stillinger i dens administration. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse fredag.

Dermed siger Danish Crown altså farvel til næsten hver fjerde administrative medarbejder, og hovedparten af stillingerne, der bliver nedlagt, befinder sig i Danmark.

– Danish Crown befinder sig midt i en krise, og vi står over for gennemgribende forandringer. Vores omkostninger er ganske simpelt alt for høje i forhold til vores indtjening, forklarer administrerende direktør Niels Duedahl, i pressemeddelelsen.

Fyringsrunden skal sammen med andre sparetiltag give en årlig reduktion i omkostningerne på 500 millioner kroner, i det som Danish Crown kalder en “omfattende organisationstilpasning.”

Virksomheden understreger i samme omgang, at forhandlinger med medarbejderrepræsentanterne nu begynder med henblik på at begrænse omfanget af fyringsrunden.

– Det berører mig dybt, men den planlagte nedlæggelse af stillinger er desværre helt nødvendigt, hvis vi igen skal blive en økonomisk sund virksomhed, siger Niels Duedahl, ifølge pressemeddelelsen.

Endnu en fyringsrunde

Dagens fyringsrunde kommer på bagkant af, at Danish Crown tidligere på året i april besluttede at fyre 1200 medarbejdere, da de lukkede deres slagteri i Ringsted.

Danish Crown er hårdt presset på lønsomheden, og der er nødt til at ske noget drastisk. Konkurrenterne giver Danish Crown baghjul, når det gælder prisen på svin, og det kan ikke fortsætte, hvis selskabets forsyningskæder fortsat skal være intakt.  

Med fyringen af to direktører i starten af september og den hårde nedskæring af medarbejderstaben, har den nye topchef Niels Duedahl besluttet sig for at tage fat i de helt store håndtag for at bringe den danske slagterigigant tilbage på ret køl.  

Endnu en fyringsrunde

Dagens fyringsrunde kommer på bagkant af, at Danish Crown tidligere på året i april besluttede at fyre 1200 medarbejdere, da de lukkede deres slagteri i Ringsted.

Beslutningen blev dengang begrundet med, at antallet af grise, der sendes til slagtning i Danmark, siden 2021 ifølge Danish Crown generelt er faldet markant.

– Man er nødt til at forberede sig, mens det går fornuftigt godt og for at sikre vores fremtid som en fødevarevirksomhed på det europæiske marked, sagde den daværende administrerende direktør Jais Valeur dengang til TV 2.

Han er siden blevet erstattet af Niels Duedahl, der overtog topposten 1. september.

I 2023 lukkede Danish Crown desuden deres slagteri i Sæby, hvor 800 medarbejdere mistede deres jobs.

Uro blandt landmænd

Den seneste måned har flere af Danish Crowns andelshavere krævet drastiske ændringer, og flere har truet med at trække sig fra samarbejdet.

Det kulminerede i sidste uge, da det ifølge Ritzau kom frem, at en af Danish Crowns største leverandør af grise, Martin Lund Madsen, fremover vil sende en stor del af sine slagtegrise til konkurrenten Tican i stedet for.

Der er tale om op mod 380.000 grise ud af de 9 millioner grise, som Danish Crown årligt slagter.

Andelshaverne, der altså er medejere af virksomheden, har især været utilfredse med, at Danish Crown betaler en markant lavere pris for slagtekød sammenlignet med konkurrenterne.

Danish Crown havde ved udgangen af 2023 et overskud på 2,3 milliarder kroner.