
Danmarks største cash & carry-grossist, Dagrofa S-Engros lukker deres butik i Nakskov. Butikken er kædens mindste – både i omsætning og størrelse. Foodservice Danmark, der ejer Dagrofa S-Engros, har vurderet potentialet i at udbygge butikken, men kundeunderlaget i Nakskov-området er ikke stort nok til, at det er fornuftigt at udbygge butikken i Nakskov.
Man har derfor besluttet at butikken i Nakskov har sidste åbningsdag 30. september 2016.
De faste medarbejdere har fået tilbudt job i Dagrofa S-Engros i Nykøbing F. Butikschef Martin Berg har i nogle måneder fungeret som butikschef for begge butikker.























































































































































































































































































































































































































































































































