Copenhagen Marathon er desværre tilbage…

Søndag 15. maj 2022 bliver de københavnske trafikanter igen ramt af omfattende afspærringer af offentlig vej pga. et latterligt motionsløb.

Copenhagen Marathon er desværre tilbage efter coronaen.

Copenhagen Marathon – søndag 15. maj 2022

Hele ruten til Copenhagen Marathon vil søndag den 15. maj 2022 være spærret for bil- og bustrafik i tidsrummet fra kl. 7.00 – 16.30. Rutedelen på Frederiksberg vil dog kun være lukket fra kl. 9.00 – 13.00.

Bydelene Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Indre By, Frederiksberg og Islands Brygge vil være berørt af trafikændringer og parkeringsforbud i forbindelse med løbet, og der må beregnes ekstra tid til evt. kø og omkørsel.

Hvis det er muligt, anbefaler Copenhagen Marathon, at man kører uden om de områder, hvor ruten løber.