Circle K åbner landets største motorvejsnetværk af lynladere

Circle K investerer markant i dansk ladeinfrastruktur og åbner som resultat af Vejdirektoratets motorvejsudbud 80 nye lynladepladser fordelt på ni ladeparker. Da ladeparkerne åbnede 1. januar 2026, fik Circle K Danmarks største netværk af lynladere langs de danske motorveje.

De 80 nye lynladepladser styrker Circle Ks eksisterende motorvejslokationer, herunder de 24 i Tappernøje på Sydsjælland. Samlet vil Circle K herefter have 104 lynladepladser fordelt på 11 motorvejslokationer. På landsplan vil Circle K ved årsskiftet råde over cirka 730 lynladepladser i hele Danmark.

– Elbilister skal kunne svinge direkte ind fra motorvejen, lade hurtigt op og køre videre uden besvær. Med de nye ladeparker får vi Danmarks stærkeste netværk af lynladere langs motorvejene og styrker både dækningen og brugeroplevelsen på nogle af landets mest trafikerede strækninger, siger Trine Vendelboe, chef for e-Mobilitet hos Circle K Danmark.

De nye lynladere kan levere op til 400 kW, hvilket gør det muligt at oplade en elbil på 20–30 minutter. Ladeparkerne er placeret direkte ved motorvejene og er indrettet med overdækning og solcelletag samt ekstra brede og ekstra lange ladepladser, så det er nemt for biler med trailer eller campingvogn at lade.

Ud af de 11 motorvejslokationer er otte bemandede Circle K stationer med adgang til butik, mad og toiletter, så både bil og bilister kan blive ladet op undervejs.

– Vi investerer målrettet i lynladere på motorvejene, fordi det er her, behovet er størst. Når hurtig opladning kombineres med frisklavet kvalitetsmad, varm kaffe og andre praktiske faciliteter, bliver ladepausen nemmere og mere attraktiv for elbilister, siger Trine Vendelboe.

Som det eneste energiselskab tilbyder Circle K desuden gratis adgang til Berlingskes nyheder og kvalitetsindhold, mens bilen lader.

Milliardinvestering i grøn omstilling
Circle K investerer mere end 2 milliarder kroner frem mod 2030 i ladeinfrastruktur til elbiler i Danmark. Selskabet har allerede etableret hundredvis af lynladepladser og udbygger nu særligt langs motorvejsnettet for at understøtte det hastigt voksende antal elbiler.

Opladning hos Circle K kræver hverken abonnement eller binding. Kunder kan betale med betalingskort eller via Circle K Charge-appen, som også viser antallet af ledige ladere. Med loyalitetsprogrammet Circle K Extra opnår kunder rabatter på både opladning og øvrige køb.

De nye ladeparker åbnede 1. januar 2026 og kan ses på circlek.dk og i Circle K Charge-appen. 

Om Circle Ks ladeinfrastruktur i Danmark

  • 730 lynladepladser i januar 2026
  • Op til 400 kW pr. lynlader
  • Over 2 mia. kr. investeret i ladeinfrastruktur frem mod 2030
  • Betaling uden abonnement

Circle Ks lynladere langs motorvejene

Motorvejslokationer (11) – i alt 104 lynladepladser

LokationAntal lynladere
Ejer Bavnehøj Vest 8
Ejer Bavnehøj Øst8
Ustrup Vest6
Ustrup Øst8
Skærup Vest12
Himmerland Vest12
Tuelsø Nord6
Frøslev Vest10
Frøslev Øst10
Tappernøje Øst12
Tappernøje Vest12
I alt104 lynladepladser