Chr. Hansen og Novozymes går sammen

Chr. HansenNovozymes
Kilde: tv2.dk

De to store danske selskaber Novozymes og Chr. Hansen vil fusionere.

Det oplyser de i en meddelelse til fondsbørsen. Det skal nu godkendes af myndighederne og endeligt vedtages på selskabernes generalforsamlinger i starten af det nye år.

Går alt efter planen vil det være Novozymes, der fortsætter som selskab, og aftalen indebærer, at hver Chr. Hansen aktie kan veksles til 1,53 B-aktier i Novozymes.

I spidsen for det samlede selskab, som vil få en årlig omsætning i omegnen af 26 milliarder kroner, vil være Novozymes’ Ester Baiget, der skal være administrerende direktør.

– Kombinationen af de to strategisk komplimentære selskaber med et fælles formål og avancerede kapaciteter vil vise verden den sande styrke af bio-løsninger, udtaler hun i meddelelsen.

Hvis fusionen godkendes af myndighederne forventes den at være gennemført i slutningen af 2023 eller starten af 2024.