Byggeriet af Hovedstadens Letbane er officielt skudt i gang

I dag blev første spadestik taget til Hovedstadens Letbanes nye kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. Med spadestikket markerede parterne bag projektet, at byggeriet af den kommende letbane nu for alvor går i gang.

De forberedende arbejder kan så småt mærkes flere steder langs letbanestrækningen, og onsdag den 19. juni blev det officielle startskud til byggeriet af Hovedstadens Letbane så givet i Glostrup.
 
”Efter mange års arbejde på tværs af kommuner og regionen går vi nu endelig ind i en fase, hvor arbejdet med den kommende letbane bliver mere synligt. Det er både spændende og dejligt, at vi nu er nået så langt med et projekt, som kommer til at hjælpe mennesker i det daglige, lette trængslen og binde hovedstadsområdet bedre sammen,” sagde Trine Græse (S), der er formand for letbanens Borgmesterforum og borgmester i Gladsaxe Kommune.
 
Sammen med borgmestrene fra Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Rødovre og Herlev samt regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen satte hun spaderne i jorden til letbanens nye kontrol- og vedligeholdelsescenter, som ligger cirka midt på letbanestrækningen.
 
”Letbanen bliver en vigtig brik i at udvikle et stærkt hovedstadsområde for alle og sikre gode transportmuligheder på tværs af regionen. Det er det største infrastrukturprojekt, siden S-toget blev anlagt i 1960’erne. Derfor er det med stor glæde, at vi i dag efter seks års hårdt arbejde sætter spaderne i jorden,” sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
 
Togene overnatter i Glostrup
På det kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter skal letbanetogene fremover vaskes, vedligeholdes og ”overnatte”.
 
Det er entreprenøren CG Jensen, som står for byggeriet, som snart vil rejse sig på grunden i Glostrup. Det glæder borgmester i Glostrup Kommune, John Engelhardt.
 
”Det er ingen hemmelighed, at vi her i Glostrup er meget begejstrede over letbaneprojektet. Vi ser letbanen som en vigtig dynamo for udviklingen af vores kommune,” lød det fra John Engelhardt, da han bød velkommen til dagens arrangement.
 
Ud over C. G. Jensen arbejder Aarsleff, M. J. Eriksson, Siemens Mobility og Aarsleff Rail samt Metro Service på projektet.
 
På store dele af letbanestrækningen er arbejdet med at omlægge rør og ledninger samt at gøre plads til letbanen allerede i gang.
 
Der er eksempelvis bygget en ny fodgængertunnel under S-togssporene ved Buddinge Station, og i Brøndby har man placeret en ny sti-bro over den kommende København-Ringsted-bane, så cyklister og gående i fremtiden kan krydse jernbanen, når letbanen og biltrafikken overtager den nuværende bro.
 
Gode løsninger for borgerne
Byggeriet vil blive mere og mere synligt for omgivelserne i den kommende tid, og det kræver en særlig indsats, mener den nyvalgte bestyrelsesformand for Hovedstadens Letbane, Jakob Thomasen.
 
”Vi vil gøre os umage for at gennemføre projektet som planlagt, hvad angår tid, økonomi og kvalitet, og vi vil gøre os umage for at holde arbejdsmiljøfanen højt. Der vil være svære perioder undervejs, men vi skal arbejde efter det fælles sigte – at finde de bedste løsninger for borgerne,” sagde han i sin tale.
 
Hovedstadens Letbane kører ud på sin første tur i 2025.
 
Fakta om letbanen

• Hovedstadens Letbane skal gå mellem Ishøj og Lundtofte nord for Lyngby.
• Letbanen strækker sig over 28 kilometer og stopper ved 29 stationer undervejs.
• Letbanen ventes at skulle betjene 13-14 millioner passagerer om året. Til sammenligning rejser ca. 10 millioner passagerer om året med Kystbanen.
• Passagererne kan skifte til S-tog på seks af de kommende letbanestationer, nemlig Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby.
• Ejerkredsen bag Hovedstadens Letbane er Region Hovedstaden, Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Rødovre Kommune, Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Hvidovre Kommune og Høje-Taastrup Kommune.
• Letbanen skal anlægges af de danske entreprenører Aarsleff, CG Jensen og M.J. Eriksson. Transportsystemet (tog og jernbaneinfrastruktur) leveres af Siemens Mobility og Aarsleff Rail, og drift og vedligehold skal varetages af Metro Service.