Build-A-Bear går konkurs igen


kilde_detailfolk_dk
Firmaet bag bamsebutikkerne må igen dreje nøglen om. Alle butikker på nær en enkelt er lukket.
Nu må bamsekæden Build-A-Bear igen melde om en konkurs.
Det skriver mitfyn.dk.
En kreditor begærede ifølge mediet i sidste uge selskabet konkurs, og i denne uge blev et konkursdekret udstedt i skifteretten i Odense.
Per Steffensen, der var medejer og direktør i virksomheden, siger til mitfyn.dk, at konkursen skyldes en alt for lille omsætning.
Med undtagelse af butikken i Tivoli er alle danske butikker lukket.
Build-A-Bear gik første gang konkurs i marts 2013, men en investorgruppe reddede dengang kæden. Et redningsforsøg, der nu ser ud til at være forgæves.