
Et løft til de udsatte, de arbejdsløse og folkeskolen.
Ny budgetaftale i København lægger vægt på social balance, grønne investeringer og en omfattende beskæftigelsesindsats.
Billig skolemad til udsatte børn samt en lang række andre sociale initiativer. Et væsentligt løft til folkeskolen med flere timer, tre nye skolespor til 720 elever og helhedsrenoveringer af seks skoler. En klimaplan, der vil gøre København til en af verdens grønneste hovedstæder. En omfattende sundhedspakke med fokus på ulighed samt en massiv beskæftigelsesindsats til over 100 mio. kr.
Et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance på Københavns Rådhus er netop blevet enige om et budget for 2013, som har fokus på at sikre social balance i København.
Det er afgørende for mig, at København er en by, som ikke bare er for eliten. Alle skal have råd til at bo her og have et godt liv. Derfor sikrer vi penge til renovering og byggeri af almene boliger, sætter flere penge af til udsatte børn, giver gratis klubtilbud til udsatte unge, ansætter flere sundhedsplejersker og tilbyder billig skolemad til de mest udsatte børn, siger overborgmester Frank Jensen (S).
København vokser med 1.000 borgere om måneden og flertallet bag budgettet lægger stor vægt på at fremtidssikre byen på en række områder:
– Over 300 mio. kr. øremærkes fra 2013 – 2016 til en klimaplan. Dermed tager København et afgørende skridt frem mod at blive en CO2 neutral hovedstad. Det sker bl.a. ved at energirenovere bygninger i stor skala og udskifte forældet gadebelysning med ny energirigtig belysning.
– Tilskuddet til nye almene boliger bliver 140 mio. kr. til 725 almene boliger heraf 145 ungdomsboliger for at få en by med balance mellem dyre og billigere boliger.
– 42 mio. kr. til skybrudsprojekter fra 2013 – 2015. De skal på længere sigt sikre byen mod oversvømmelse af veje og kældre.
– For at få en smidig afvikling af trafikken og et bedre miljø afsættes 75 mio. kr. til bedre forhold for cyklister, og 40 mio. kr. er øremærket til bedre forhold for cy























































































































































































































































































































































































































































































































