Bronuts er gået konkurs

Bronutskonkurs
Kilde: Finans

Det er 22. december 2021 kommet frem, at Bronuts fortsætter i et nyt selskab med seks butikker. Türker Alici og Ninos Oraha vil fortsat være med i ejerkredsen sammen med en tredje investor (Lyngså Invest, der ejer 51%). De seks butikker, der fortsætter, forventes at genåbne i januar 2022.

I løbet af vinteren/foråret 2022 trak begge både Türker Alici og Ninos Oraha sig fra Bronuts Group. Bronuts Group blev i slutningen af juni (igen) taget under konkursbehandling.

Den landsdækkende donutkæde Bronuts er fredag taget under konkursbehandling.

Selskabet blev stiftet i 2019 af Türker Alici og Ninos Oraha og har Cult-grundlægger Brian Sørensen som investor. Sammen med hans makker Brian Kirkegaard ejer han en tredjedel af donutkæden.

»Vi er naturligvis meget kede af, at vi er nået hertil. Vi har lagt meget energi og passion i vores forretning, og vi håber på det bedste udfald for alle parter – særligt vores medarbejdere,« udtaler Türker Alici og Ninos Oraha i en pressemeddelelse.

Bronuts har omkring 150 medarbejdere og forsøger ifølge stifterne at finde en løsning, der kan »redde værdier og arbejdspladser«.

Allerede i første regnskabsår lykkedes det Bronuts at levere et overskud på 2,8 mio. kr. efter skat. Det har dog tilsyneladende ikke været nok til at holde liv i den hypede kæde.

Stifterne oplyser, at Bronuts i 2021 har oplevet en markant omsætningsnedgang som følge af ændrede forbrugeradfærd under coronapandemien. Derfor har ledelsen været nødsaget til at indlevere en konkursbegæring.

Bronuts har butikker i København, Valby, Næstved, Aarhus, Aalborg, Odense, Horsens, Herning, Kolding og Esbjerg.