
Frihedsmusset, 28-04-2013. Københavns Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen arbejder på stedet.
Natten til søndag 28. april 2013 kl.01:41 modtog Københavns Brandvæsen en brandalarm fra Frihedsmuseet ved Churchillparken i København. Da Københavns Brandvæsen kom frem, kunne det konstateres at der var tale om en større brand, og der blev tilkaldt forstærkninger. Natten igennem havde Københavns Brandvæsen 50-60 mand på brandstedet.
Brandvæsenets frivillige blev også tilkaldt til at redde museumsgenstandene ud fra museet. Det forlyder, at alle museumsgenstande er blevet reddet ud fra branden, nogle med sodskader. Museumsgenstandene er bragt til Nationalmuseets værksteder i Brede (Frihedsmuseet er en del af Nationalmuseet), hvor museets konservatorer skal vurdere og evt. udbedre skaderne på genstandene.
Frihedsmuseet står det noget værre til med, og pga. sammenstyrtningsfare blev en del af museet nedrevet af Beredskabsstyrelsen allerede søndag formiddag.






















































































































































































































































































































































































































































































































