

1. april 2014 skifter Blockbuster navn til Recycleit.
TDC har købt Blockbuster navnet og dermed retten til at bruge navnet digitalt i Danmark. Forandring fryder også i vores verden og selvom vi holder meget af Blockbuster navnet, er vi stadigvæk utroligt glade for, at vi nu kan rulle vores nye navn og koncept Recycleit ud i hele Danmark.
Hvad betyder det for dig som Blockbuster kunde?
Det betyder, at de nuværende Blockbuster butikker skifter navn til Recycleit og fremadrettet vil vi have 100% fokus på både film, spil og brugt elektronik – du vil altså fremover stadigvæk kunne leje, købe og bytte film hos os og vores fokus på Premierefilm fortsætter Også online vil der blive sat ekstra fart på konverteringen af blockbuster.dk og udrulningen af Recycleit.
Vi elsker stadigvæk film, måske endda lidt mere
For os i Blockbuster og Recycleit er dette starten på et nyt og super spændende kapitel, som vi håber, I alle vil tage del i – vi vil i hvert fald fortsætte med at gøre vores ypperste for, at vi kan vinde jeres film- og elektronik hjerter. Vi glæder os meget til at præsentere alle vores nye fordele og tiltag for jer.
Svar på de mest stillede spørgsmål, vi har fået på facebook
…”TDC har udelukkende overtaget navnet og VI fortsætter som ”os selv” bare med et nyt navn og med endnu flere nye mål og visioner.”
…”Så længe I ønsker at leje, købe eller bytte film og spil hos os tilbyder vi stadigvæk dette. Vores omdrejningspunkt igennem de sidste 18 år har været film og spil og det holder vi stadigvæk ufatteligt meget af. Vi ser stadigvæk mange gode år i vores film og spil koncept.”
…”Det varmer ufatteligt meget, at så mange af jer kommenterer vores gode service. Vi er 650 medarbejdere, der hver dag kæmper for at levere denne service og oplevelse til jer, hvilket vi alle vil blive ved med, TAK TAK. Dette serviceniveau fortsættes ufortrødent og målet for de nye forretningsområder er at gøre det nemt, sikkert og fornuftigt at sælge og købe brugt elektronik i samme ånd som I kender.”
…”Vi mener, at Recycleit konceptet repræsenterer og rummer fremtidens måde at handle på og det er et område, der indirekte ligger tæt op af det at udleje en film – dvs. flere kan få glæde af det samme produkt. Derfor har vi efter grundige og mange overvejelser vurderet, at dette nye forretningsområde passer godt ind i vores ånd, ønsker, visioner og kompetencer. Recycleit tankegangen indeholder værdier, vi kan identificere os med.”
…” Navnet Recycleit (re-cycle-it)
Der er opstår altid mange holdninger når man udskifter kendte gamle navne med nye. Vi mener, at Recycleit navnet repræsenterer og omfavner de klassiske Blockbuster services og de nye forretningsområder på en god og balanceret måde. MEN vi lytter selvsagt rigtig rigtig meget til alle jeres input og kommentarer, så bliv endelig ved med at tilkendegive jeres meninger, det sætter vi pris på.”























































































































































































































































































































































































































































































































