Bengt Holst stopper som ZOO-direktør

ZOO København
Kilde: tv2.dk

Selvom han stopper som direktør, er han ikke færdig med hverken dyr eller den zoologiske have i København.

Ved udgangen af 2020 trækker Bengt Holst sig tilbage som videnskabelig direktør efter 37 års tjeneste.

Det oplyser Zoologisk Have København i en pressemeddelelse.

Bengt Holst har i forskellige roller været ansat parken siden 1983, og hans betydning for parken har ifølge den administrerende direktør, Jørgen Nielsen, været enorm.

– Det kan ikke understreges nok, hvor kolossal betydning Bengt Holst har haft for Zoo. Bengt formår at kombinere sit rolige og venlige gemyt med en kompromisløs tilgang til naturformidling, og jeg ved, at han vil blive savnet i dagligdagen i alle led af organisationen, siger han ifølge pressemeddelelsen.

Bliver i branchen

Selvom det for Bengt Holst ved udgangen af året er slut med dagligdagen i zoo, er det ikke slut med arbejdet i dyrenes tjeneste.

Fremover vil de han bruge sin tid som særlig rådgiver til zoodirektionen og repræsentere dem i forskellige internationale fora.

Han vil desuden koncentrere sig om at videreudvikle internationale naturbevaringsprojekter og deltage i den danske naturdebat.