Astronaut Andreas Mogensen modtager Den Kongelige Belønningmedalje i guld med krone og inskription


H.M. Dronningen har i dag den 16. september 2015 tildelt astronaut Andreas Mogensen Den Kongelige Belønningsmedalje i guld med krone og inskription.

Tildelingen fandt sted under Dronningens modtagelse af den danske astronaut i Christian VII’s Palæ, Amalienborg.

Den Kongelige Belønningsmedaille blev indstiftet i 1865 af Kong Christian IX i både guld og sølv. Siden 1889 har medaljen kunnet tildeles i fire grader: sølv, sølv med krone, guld og guld med krone.

De første tre grader anvendes i dag som belønningsmedalje til langvarigt ansatte i det private erhvervsliv.

Medaljen i guld med krone og inskription på bagsiden bliver anvendt som påskønnelse for en helt ekstraordinær, enkeltstående indsats. Medaljen i guld med krone tildeles kun sjældent og meget sjældent med inskription.

Medaljen i guld med inskription er – udover til personer ansat i og tilknyttet Kongehuset – senest tildelt en sergent i 1993 for en ekstraordinær indsats under krigen i Kroatien.

Kilde: Astronaut Andreas Mogensen modtager Den Kongelige Belønningmedalje i guld med krone og inskription – Kongehuset

kongehuset.dk