Lars Løkke Rasmussen må danne mindretalsregering

Lars Løkke Rasmussen var mandag kl.10 hos Dronningen for at meddele resultatet at hans undersøgelse af mulighederne for at danne en borgerlig flertalsregering. Det anser Lars Løkke Rasmussen, som bekendt, som en umulighed.

Efterfølgende har Folketingets andre partier været hos Dronningen for at meddele deres ønsker. Rød blok har peget på den konstituerede formand for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, som kongelig undersøger, mens blå blok – og dermed flertallet – pegede på Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen har derfor fået mandat til at forsøge at danne en regering, selv om det ikke er en flertalsregering.