Salling Group når ud til endnu flere kunder med godkendelse af COOP-aftale

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop godkendt Salling Group og COOP’s købsaftale, som ender med at omfatte 25 365discount-butikker, en Kvickly, fem SuperBrugsen og medarbejdere derfra samt to projekter, som endnu ikke er realiseret.

– Vi er selvsagt glade for myndighedernes godkendelse af aftalen, der gør det muligt for os at bringe føtex og Netto ud til endnu flere kunder, og vi ser frem til byde en masse nye, dygtige kollegaer velkommen i Salling Group, siger administrerende direktør, Anders Hagh.

– Opkøbet er et vigtigt skridt på vejen mod at nå vores strategiske mål med ASPIRE28. Salling Group skal fortsat vokse, hvor det er muligt, og opkøb i både ind- og udland har høj prioritet og skal bidrage til at skabe et endnu mere robust Salling Group. Derfor vil vi fortsat opsøge nye muligheder, så endnu flere kunder forhåbentlig kan få gavn og nyde nytte af vores butikker. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse betyder, at Salling Group får 21 nye Netto-butikker, mens seks byer kan se frem til, at en helt ny føtex, føtex Food eller City slår dørene op. De sidste lokale detaljer mangler fortsat på Amagerbrogade, hvorfor det endnu er for tidligt at fortælle om konkrete planer.

I aftalen indgår også fire 365discount-butikker, som Salling Group vælger ikke at genåbne, men i stedet forsøger at udleje til andre formål. Her bliver der naturligvis taget hånd om alle medarbejdere.

I forbindelse med butikskonverteringerne vil der blive lukkeperioder, førend de nye butikker igen kan slå dørene op som enten Netto eller føtex. Den præcise timing er endnu ikke fastlagt, men vil blive kommunikeret med det samme, når de præcise overtagelsesdatoer er defineret og de endelige ombygningsplaner fastlagt. 

– Rigtig mange tripper for at komme i gang, og vi kan ikke vente med at tage fat på arbejdet. Vi har forberedt os bedst muligt ud fra de forudsætninger, vi har haft, således vi hurtigst muligt kan påbegynde konverteringerne for at gøre ventetiden kortest mulig for kunderne, siger Anders Hagh.

Går alt vel, åbner de første butikker allerede om få måneder og de sidste inden det bliver efterår.

Salling Group og COOP holder købsprisen samt øvrige betingelser i aftalen fortrolig.

Butiksoverblik:

BUTIKADRESSEBLIVER TIL
ProjektRugårdsvej 759, 5462 MorudNetto
ProjektAmagerbrogade 62, København S.Afklares
365discountMøllebakken 20, 5690 TommerupNetto
365discountAugust Kraags Plads 12, 6300 GråstenNetto
365discountBillesborgvej 8, 4681 HerfølgeNetto
365discountHamletgade 8, 2200 København N.Netto
365discountØstergade 7, 3400 HillerødNetto
365discountÆbeløgade 20, 2100 København Ø.Netto
365discountTerndrup Center 1A, 9578 TerndrupNetto
365discountSandfeldparken 34, 6933 KibækNetto
365discountNøvlingevej 27, 9260 GistrupNetto
365discountEnghavevej 9A, 7100 VejleNetto
365discountBytorvet 32, 8722 HedenstedNetto
365discountBøsbrovej 22, 8940 RandersNetto
365discountSophus Falcks Vej 1C, 9300 SæbyNetto
365discountBlokhusvej 9, 9490 PandrupNetto
365discountEjbyvej 66, 4623 Lille SkensvedNetto
365discountPeter Bangs Vej 24-28, 2000 FrederiksbergNetto
365discountNjalsgade 72, 2300 KøbenhavnNetto
SuperBrugsenAdelgade 14, 9500 HobroNetto
SuperBrugsenAlgade 39-41, 4281 GørlevNetto
SuperBrugsenHovedgaden 46, 4520 SvinningeNetto
KvicklyExnergade 18, 6700 EsbjergFøtex
SuperBrugsenKarlavej 1, 5270 Odense N.føtex Food
SuperBrugsenVestre Ringgade 4, Koldingføtex Food
365discountSmidstrup Strandvej 65, 3250 Gillelejeføtex Food
365discountBenediktsgade 46, 5000 Odenseføtex City
365discountH.C. Ørsteds vej 4A, 1879 Frederiksberg C.føtex City
365discountIslands Brygge 78E, 2300 København S.føtex City
365discountFaaborgvej 102-104, 5250 Odense SV.Anvendes til andet formål
365discountSvendborgvej 319A, 5260 Odense S.Anvendes til andet formål
365discountBlomsterbakken 2A, 9380 VestbjergAnvendes til andet formål
365discountÅgade 12, 7620 LemvigAnvendes til andet formål

Kvickly-butikkerne i Vestsjællandscentret i Slagelse og på Taastrup Torv i Taastrup indgik oprindeligt også i salgsplanerne fra Coop, men her må konkurrencemyndighederne have sagt nej.