


Online billetsalg medvirker til, at butikkerne ikke længere er rentabel.
En svigtende indtjening i butikkerne får nu DSB Kommerciel til at lukke ned for salget af togbilletter, kaffe og andet godt til turen fra Espergærde Station og Rungsted Kyst Station.
31. marts 2018 bliver således sidste åbningsdag for stationernes 7-Eleven.
Det skriver Sjællandske Medier.
Ifølge mediet er omsætningen på billetsalget alene faldet med 40 procent det seneste år. Det skyldes blandt andet, at otte ud af ti af DSB’s kunder i dag betjener sig af DSB’s digitale platforme, når de køber billetter.
– Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at holde butikken rentabel, så der kan være en kiosk på stationen. Men der har simpelthen ikke været handlende kunder nok i butikken, siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB Kommerciel.
7-Eleven-butikken på Nivå Station lukkede ved udgangen af 2017, så det er åbenbart svært at drive 7-Eleven-butikker på Kystbanen.























































































































































































































































































































































































































































































































