3 afpresses for millioner: Kriminelle har adgang til kundedatabase

3
Kilde: TV2
Afpresserne truer med at udlevere oplysninger om selskabets kunder.

Teleselskabet 3 bliver afpresset af kriminelle, der truer med at udlevere oplysninger om en mindre del af selskabets kunder.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Afpresserne forlanger et større millionbeløb for ikke at udlevere oplysninger om en del af 3’s kundebase.

– Det er første gang i virksomhedens historie, at vi er udsat for denne type af kriminel adfærd, siger Sidsel Rosendal Olsen, der er kundedirektør hos 3.

– Jeg er ked af det på kundernes vegne, og vil naturligvis beklage det, der er sket. Hvor det har været muligt, har vi selvfølgelig allerede skrevet til de kunder, som er berørt af sagen, understreger hun.
Læs mere på tv2.dk