Dansk Cater udvider med inco-butik nr. 3 i Danmark

Dansk Caterinco Cash & Carry

Fødevare-professionelle på hele Sjælland kan nu se frem til åbningen af endnu en inco cash & carry engrosbutik. Dansk Cater A/S har erhvervet ejendommen beliggende Ejby Industrivej 111 i Glostrup, som senere på året vil stå som et  kulinarisk fyrtårn på ca. 15.000 m2 med et kæmpemæssigt udvalg af fødevarer og nonfood-produkter.
Tanken er at videreføre den helt særlige inco-ånd, hvor professionelle går på opdagelse blandt flere end 25.000  forskellige varer. I vanlig inco-stil vil kunderne kunne finde et bredt sortiment, som ikke er fokuseret om private label-varer, men som derimod giver frit valg mellem en lang række forskellige kvalitetsvarer og varekategorier. Der vil være masser af oplevelser for kunden med fokus på økologi, for restauratøren, som værdsætter bæredygtighed og for den erhvervsdrivende, som vil have kvalitetsvarer i kantinen. Men den nye inco bliver mere end et indkøbssted – der vil også være rig mulighed for at finde inspiration til nye retter eller nye veje gennem de planlagte events, smagsprøver og  kundearrangementer, som inco allerede mestrer i dag.
”Vi mener, der er potentiale for endnu en inco-butik til glæde for alle, som arbejder med fødevarer i Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland” udtaler Steen D. Pedersen – Direktør i Dansk Cater A/S og fortsætter: ”Vi oplever lige nu et marked, som udvikler sig, og kombineret med en stigende efterspørgsel efter flere kvalitetsvarer og yderligere inspiration, så var vi ikke tvivl om, at tiden var moden til at åbne endnu en inco-butik i Danmark.”
Den nye inco-butik i Glostrup bliver nummer tre i rækken, som sammen med butikkerne i Kødbyen og i Aarhus skal  fortsætte de gode takter ved at tilbyde professionelle et stort udvalg afvarer godt guidet af uddannet fagpersonale, som kan både vejlede og inspirere. Datoen foråbningen af butikken er endnu ikke fastlagt. Der ligger fortsat et stort og spændende arbejdei at forvandle de enorme lokaler til et slaraffenland for alle madentusiaster.
Steen D. Pedersen fortæller videre om nyerhvervelsen: ”Vi glæder os til at åbne den nye forretning og til at videreføre den helt specielle stemning fra de øvrige inco-butikker. Man er i inco tætterepå varerne og kan bruge alle sanser under sine indkøb. Det bliver spændende at opleve i de nye lokaler i Glostrup.”

Den nye butik indrettes i det tidligere METRO i Glostrup. Før METRO lukkede var det planen, at Dansk Cater (Inco) skulle købe butikken i Glostrup og butikken i Aarhus. Salget gik ikke i orden indenfor den aftalte tidsfrist, og METRO valgte derfor at lukke. Nu kommer der altså alligevel en Inco Cash & Carry i METRO-lokalerne i Glostrup.

Den tidligere METRO-bygning i Glostrup, der bliver til inco cash & carry, Glostrup. Foto: ©René Thaulov Nielsen, 28/3-2016.
Den tidligere METRO-bygning i Glostrup, der bliver til inco cash & carry, Glostrup.
Foto: ©René Thaulov Nielsen, 28/3-2016.

inco.dk