HvidJulsBarometeret: 0,3% chance for hvid jul

Grafik: ©TV2 Vejret
Grafik: ©TV2 Vejret


Hver dag tager TV 2 VEJRET temperaturen på julesneen – og holder øjet stift rettet mod muligheden for den hvide jul.

Til det formål bruger TV 2 VEJRET ‘HvidJulsBarometeret’, som viser, hvor mange procents chance, TV 2 VEJRET vurderer, at der er for en landsdækkende hvid jul.

DERFOR STÅR HVIDJULS­BAROMETERET – SOM DET GØR
Den 19. december var der kun 5 dage til juleaftensdag, og prognoserne bliver nu mere præcise omkring vejrudviklingen på torsdag. Der hersker ikke længere nogen usikkerhed vedrørende det milde vejr, men om julemiddagen skal indtages mens det regner udenfor eller er tørvejr er endnu usikkert.

I øjeblikket ser det ud til at juleaftensdag begynder tør med mulighed for lidt sol, inden det i løbet af eftermiddagen og aftenen skyer til fra vest og regnvejr breder sig ind over landet.

Derfor satte TV 2 VEJRET lørdag HvidJulsBarometeret yderligere ned til 0,3 %.

vejret.tv2.dk