Lørdag den 25. og søndag den 26. august 2012
Lørdag den 1. og søndag den 2. september 2012

Jægersborg – Lyngby – Brede – Ørholm – Nærum
Nordsjællands Veterantog har fornøjelsen i samarbejde med Lokalbanen, at kunne præsentere den originale gamle “Sølvgris” på Nærumbanen med veterantogskørsel mellem Jægersborg og Nærum, og der vil være afgang hver time fra begge stationer, hele dagen.
For netop 60 år siden, den 1/9 1952 indsatte Nærumbanen i strålende solskin, deres nye sølvglinsende skinnebusser mellem Jægersborg og Nærum.
Igennem de sidste 12 år har frivillige medlemmer af Nordsjællands Veterantog brugt mange hundrede timer for at få den gamle skinnebus LNJ SM-13 – også kaldet “Sølvgrisen” i drift igen, og dette jubilæum skal fejres med muligheden for at alle kan komme ud, at køre med “Sølvgrisen” igen langs Mølleåen.
Billetprisen er 50 kr for en retur og for alle over 3 år.
Børn under 3 år er gratis.
Billetter gælder ikke til Lokalbanens tog!
Cykler og barnevogne kan ikke medtages, begrænset plads for klapvogne.
Læs mere hos Nordsjællands Veterantog – veterantoget.dk
Her er det nutidige materiel på Nærumbanen i form af en RegioSprinter


























































































































































































































































































































































































































































































































