

Fredag 24. august 2012 kl.22:12 indløb en alarm på 1-1-2 om brand hos T. Hansen på Gammel Køge Landevej i Valby, København. I følge TV2 Nyhederne er det dog ikke hos T. Hansen det brænder, men i et autoværksted ved siden af, og Københavns Brandvæsen arbejder på at forhindre spredning til T. Hansen og Flügger farver i samme kompleks.
I følge Ekstra Bladet er der tale om en større brand, der bl.a. har fået Københavns Brandvæsen til at evakuere det nærliggende dyrehospital.
Fakta fra Københavns Brandvæsen døgnrapport:
Ild i autoværksted og dæklager slukket med 5 C‐rør og 3 HT .
Ved ankomst var der der kraftig brand i hele autoværkstedet og dæklageret. Endvidere var naboejendomme med T. Hansen forretning, Flüggerforretning, Asian food lager og et dyrehospital alvorlig truet.
Brandvæsenets førsteindsats koncentreredes om at redde nabobygninger fra brandsmitte.
Endvidere blev der straks igangsat tiltag med henblik på evakuering af de mange dyr fra dyrehospitalet.
Der blev udlagt 3 C‐rør og 2 HT på den ene side af bygningen og umiddelbart efter yderligere 2 C‐rør og 1 HT på bagsiden af bygningen der vendte over mod dyrehospitalet.
I adskillelsen mellem T. Hansen forretningen og autoværkstedet blev der indsat med skærslukker for at afskære branden fra at brede sig til T. Hansen.
Endvidere blev drejestigen rejst med C‐rør for at forhindre branden i at brede over taget.
Facaden på Flügger forretningen i Asiafood lageret blev kølet med C-rør for hindre brandspredning dertil.
På bagsiden af autoværkstedet blev der udlagt 2 C‐rør og 1 HT for at hindre brandspredning til dyrehospitalet.
På grund af brandvæsenets hurtige og koncentrerede indsats mod brandspredning lykkedes det at redde alle truede naboejendomme, hvor der udelukkende efterfølgende var begrænset røgskade.
Det blev ikke nødvendigt at evakuere alle dyr fra dyrehospitalet, men 3 katte og en hund blev dog for en kortere periode bragt til fri idet de befandt i den mkest truede del af hospitalet.
Branden i selve autoværkstedet og dæklageret blev efterfølgende slukket med 3 C‐rør.
T. hansen forretningen udluftet med overtryksventilator.
Til kaldt skadeservicefirma SSG, startede følgeskadebekæmpelse i naboejendomme.
Skadesomfang:
Autoværkstedet og dæklager på ca 500 m² udbrændt.
4 biler placeret ved værkstedet udbrændt.
15 meter facade på Flügger forretning brandskadet.
T. Hansen forretning lettere røgskadet.
Enkelte rum i Dyrehospital lettere røgskadet.
Efterslukning og oprydning samt efterslukning foretaget frem til kl.03.10
Skadestedet overdraget til politiet med henblik på undersøgelse af brandårsag.
























































































































































































































































































































































































































































































































