Movia foreslår at samle Regionstog og Lokalbanen i nyt baneselskab


Stigende myndighedskrav til blandt andet sikkerhed, miljø og kvalitet skaber et stigende behov for at sikre, at baneselskaberne har de nødvendige ressourcer og kompetencer og ved at samle selskaberne mener Movia at kunne skabe en endnu stærkere organisation.
– De to baneselskaber står over for gennemførelsen af nogle ambitiøse planer for udvikling af banerne. Det forudsætter, at vi både nu og i fremtiden kan fastholde og tiltrække de rette kompetencer og det mener vi, at vi kan sikre gennem en fusion, siger Dorthe Nøhr Pedersen, bestyrelsesformand i Regionstog og Lokalbanen.
Baneselskaberne står endvidere over for en reinvestering i infrastrukturen og også her vil et samlet selskab kunne skabe nogle synergier.
Forslaget om at fusionere de to selskaber er sendt til høring hos Region Hovedstaden og Regions Sjælland og forventes at blive vedtaget på de to baneselskabers generalforsamlinger senere på foråret.

moviatrafik.dk

regionstog.dk

lokalbanen.dk