Nedbrud i nat: Nordeas kunder har ikke fået løn


kilde_ekstrabladet


Nets oplyser, at der har været noget forsinkelse på clearingen, men at pengene er på vej ind på bankkontiene.

Nordea og Nets har problemer med systemerne og derfor har mange kunder ikke fået løn fredag. Stadig usikkert, hvornår pengene ruller ind på kontoen
Tekniske problemer hos Nordea betyder, at mange kunders løn stadig ikke er tikket ind på kontoen, som den plejer den sidste hverdag i måneden.
Det bekræfter Nordeas pressechef Stephan Ghisler-Solvang over for Ekstra Bladet.
– Jeg har talt med vores teknikkerne her til morgen, og vi har oplevet nogle forsinkelser over natten, der betyder, at folk ikke har fået deres løn endnu, siger Stephan Ghisler-Solvang.
Pressechefen ønsker ikke at oplyse om årsagen til de tekniske problemer, men fortæller, at der er tale om et problem hos Nets.
Nets pressekonsulent Michael Juul-Rugaard oplyser til Ekstra Bladet, at der er opstået et problem i deres systemer i nat, som har forsinket lønudbetalinger.
– Vi har haft et lille problemer med vores såkaldte clearing-system. Det betyder, at mange – men ikke nødvendigvis alle – ikke har fået deres løn endnu. Problemet er dog løst, men der går stadig noget tør før pengene ruller ind.
På nuværende tidspunkt kan han ikke oplyse, hvornår Nordeas kunder igen kan se frem til at få løn, men han forventer, at de løber ind i løbet af morgenen. .
Ekstra Bladet har fået bunkevis af henvendelse her til morgen fra frustrerede læsere, der ikke har fået deres penge.
Michael Carlsen opdagede problemet, da han stod op og ringede straks til Nordea.
– Det er frustrerende. Jeg sad i telefonkøen i 38 minutter, men kom aldrig igennem, og så gad jeg ikke vente længere, siger han til Ekstra Bladet.
Pressechef Stephan Ghisler-Solvang har ikke noget overblik over, hvor mange mennesker, der er ramt af de tekniske problemer.

nordea.dk

nets.eu