Camoni bliver Viking


Køretøj fra Viking København (tidl. Camoni). Foto: Vangsgaard
Køretøj fra Viking København (tidl. Camoni).
Foto: Vangsgaard

Camonis ejergruppe udvides. Norske Viking Redningstjeneste køber aktiemajoriteten i selskabet, og Camoni bliver Vikings spydspids ind på det danske marked. Viking er i dag Norges største virksomhed inden for vejhjælp, bugsering, bjærgning og døgnbetjent responscenter og er siden 2010 veletableret i Sverige. Opkøbet af Camoni er en aktiv del af Vikings strategi om nordisk tilsteværelse og vi er glade og stolte over at være den første egentlige Viking station i Danmark.
Samme mennesker – endnu flere muligheder
De nuværende Camoniejere er fortsat medejere, og du vil i fremtiden møde og tale med de samme mennesker som i dag.
Som en del af Viking kan vi nu bl.a. tilbyde vores eget landsdækkende 24/7 døgnberedskab, og vi kommer i fremtiden til at anvende Vikings teknologi, som også betyder, at vi kan lave individuelt tilpassede løsninger i tæt samarbejde med vores kunder. Alle vores vejhjælpsydelser og transportopgaver vil altid blive varetaget af Vikings egne biler, så vores kunder altid vil opleve et ensartet højt serviceniveau. Samtidig bliver vi endnu stærkere på det nordiske marked, og vi bliver meget synligere i Danmark under navnet Viking, efterhånden som der etableres flere nye Viking stationer.
Camonis nye navn bliver Viking København, og inden udgangen af 2014 er navneskiftet slået fuldt igennem på biler, hjemmeside, mails og lignende. Viking København bliver en afdeling under Viking Danmark A/S.
Du kan læse mere om Viking Redningstjenestes etablering i Danmark på www.viking-danmark.dk

camoni.dk

viking-danmark.dk