Regeringen udpeger ny dansk EU-kommissær

Statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, har udnævnt minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, til ny dansk EU-kommissær. Dan Jørgensen skal være Danmarks EU-kommissær i de næste fem år.

Det vides endnu ikke, hvilket område Dan Jørgensen skal være kommissær for.

Bl.a. pga. Dan Jørgensens udnævnelse vil der ske en regeringsomdannelse torsdag 29-08-2024.

Opdatering 17-09-2024: Dan Jørgensen indstilles til posten som Energi- og boligkommissær. Europaparlamentet skal godkende Dan Jørgensen som kommissær før Dan Jørgensen kan indtage posten.