

Coop dropper 55 butikker og nedlægger 170 stillinger
Med Konkurrencestyrelsens godkendelse af aftalen mellem Coop amba og OK kan Coop Danmark nu for alvor fortsætte rejsen med atter at gøre Coop Danmark til en lønsom virksomhed, der fortsat går forrest på ansvarlighed med stor lokal forankring.
”Med aftalen har vi fået tilført kapital til at investere i vores butikker og til at træffe de nødvendige beslutninger. Enkelthed og fokusering bliver nogle af de centrale elementer i den indsats, vi har sat i gang, og nu foretager vi nogle nødvendige tilpasninger, for at vi kan sikre fundamentet for et lønsomt Coop. Et Coop, der fortsat skal være den bedste arbejdsplads for de ca. 40.000 kollegaer og et mere attraktivt sted at handle for de ca. 800.000 daglige kunder i SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount”, siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen.
Coop sælger således 35 butikker og lukker 19 butikker landet over. Der pågår i øjeblikket forhandlinger om salg af yderligere et antal butikker.
Samtidig forhandles der med udlejere om nedsættelse af husleje en række steder over hele landet. Hvis ikke disse forhandlinger ender tilfredsstillende, kan der komme et yderligere antal lukninger.
Lønsomme butikker
”Vi har desværre for mange butikker, der giver underskud uden udsigt til, at udviklingen vender. Når vi enten sælger eller lukker disse butikker, får vi råd til at investere yderligere i butikkerne i vores fire eksisterende kæder og på den måde sikre bedre kundeoplevelser og en mere lønsom forretning. Vi har stadigvæk mere end 900 butikker, og de får nu fuldt fokus. Både i forhold til at levere de varer kunderne efterspørger, til at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser og til at skabe butikker kunderne elsker at handle i,” siger Thor Skov Jørgensen.
For at sikre en stærk ledelse af de fire kæder Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount vil der fremover være én kædedirektør for SuperBrugsen og Kvickly, én for Brugsen og én for 365discount. Det betyder, at stillingen som koncerndirektør med ansvar for Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen nedlægges. Koncerndirektør Allan Kristoffersen fratræder derfor.
“Jeg har stor respekt for Allans indsats i Coop gennem mange år. Men med den nye struktur er Allan og jeg blevet enige om, at det er den bedste løsning i den situation, Coop står i nu,” siger Thor Skov Jørgensen.
Fokusering på kerneforretningen – de fire kæder – betyder tillige, at onlinebutikken Coop.dk lukker i løbet af 2025. Coops ambitioner på det digitale område er fortsat høje – fremover med yderligere fokus på at give kunderne de bedste oplevelser i kombinationen mellem de fysiske butikker og de digitale løsninger. Det kommer konkret til at ske med fortsat videreudvikling af markedets førende og prisbelønnede app, Coop Appen, herunder blandt andet digital selvbetjening med Scan & Betal.
Som konsekvens af ovenstående samt en generel strukturel forenkling på hovedkontoret gennemføres der en række forandringer. Samlet set indebærer det, at cirka 170 stillinger nedlægges.
”Vi må desværre sige farvel til en række gode kollegaer, som jeg gerne vil sige en stor tak for indsatsen,” siger Thor Skov Jørgensen.
Coop bliver medlem af Dansk Erhverv
Ydermere har Coop valgt at blive medlem af Dansk Erhverv fra 2025. Med Coop som medlem er alle de toneangivende dagligvarebutikker samlet i den samme interesseorganisation. Coop bliver medlem af det samme fællesskab som vores kolleger og konkurrenter, får de samme aftaler og samtidig mulighed for at udøve langt mere indflydelse på rammevilkårene for vores branche. Medlemskabet vil også sikre en forenkling af overenskomster, aftaler og foreninger internt i Coop.
“Vi ser frem til at blive en del af fællesskabet i Dansk Erhverv. Medlemskabet i Dansk Erhverv går fint i tråd med den grundlæggende vigtighed for Coop af at have ordnede forhold og overenskomster og være en god arbejdsplads,” siger Thor Skov Jørgensen.
Disse Coop-butikker lukker:
365discount Eternitten, Alexander Foss Gade 40, Aalborg.
365discount, Bredgade 102, Hurup Thy.
365discount, Bygade 38, Kirke Hyllinge.
365discount, Centervejen 4, Græsted.
365discount, Dalgas Allé 18, Skive.
365discount, Frederiksborgvej 73, København NV.
365discount, Frederikssundsvej 44, København NV.
365discount, Hærvejen 10, Rødekro.
365discount, Hartkornsvej 51, Vordingborg.
365discount, Haurumsvej 8, Tilst.
365discount, Jagtvej 141, København N.
SuperBrugsen, Limfjordsvej 17, Løgstør.
365discount, Kvaglundparken 6-8, Esbjerg.
365discount, Løjtertoft 24, Nordborg på Løjtertoft 24.
365discount, Pedersborg Torv 14, Sorø.
365discount, Søndergade 14, Frederikshavn.
365discount, Søvej 10, Hvalsø.
365discount, Vestergade 10C, Herning.
365discount, Vesterløkken 4, Svendborg.
Opdatering 28/6-2024:
Coop meddeler fredag 28/6-2024 at lukningen af de 19 butikker vil berøre ca. 600 medarbejdere. Coop forventer at kunne tilbyde job til ca. halvdelen i andre butikker. En del af de 600 medarbejdere er sikkert deltidsansatte, der arbejder nogle få timer om ugen.
Disse Coop-butikker er solgt til Salling Group:
365discount, Æbeløgade 20, København Ø.
365discount, Ågade 12, Lemvig.
365discount, Torvet, August Kraags Plads 12, Gråsten
365discount, Benediktsgade 46, Odense C.
365discount, Blokhusvej 9-11, Pandrup.
Brugsen, Gammel Kongevej 117, Frederiksberg C.
365discount, Blomsterbakken 2A, Vestbjerg.
365discount, Bøsbrovej 22, Vorup, Randers.
Kvickly, Broen, Exnersgade 18, Esbjerg.
SuperBrugsen, Adelgade 14, Hobro.
Kvickly, Taastrup Torv 18, Taastrup.
365discount, Bytorvet 32, Hedensted.
365discount, Ejbyvej 66, Lille Skensved.
365discount, Enghavecentret, Enghavevej 9A, Vejle.
365discount, Faaborgvej 102-104, Odense SV.
SuperBrugsen, Algade 39-41, Gørlev.
SuperBrugsen, Karlavej 1, Næsby, Odense N.
365discount, Islands Brygge 79E, København S.
365discount, H.C. Ørsteds Vej 4B, Frederiksberg C.
365discount, Hamletsgade 8, København N.
Kvickly, Vestsjællandscentret 8, Slagelse.
SuperBrugsen, Vester Ringgade 4, Kolding.
SuperBrugsen, Hovedgaden 46, Svinninge.
365discount, Møllebakken 20, Tommerup.
365discount, Billesborgvej 8, Herfølge.
365discount, Njalsgade 72A-D, København S.
365discount, Nøvlingvej 27, Gistrup.
365discount, Østergade 7, Hillerød.
365discount, Peter Bangs Vej 28-28, Frederiksberg.
365discount, Sandfeldparken 34, Kibæk.
365discount, Smidstrup Strandvej 65, Smidstrup, Gilleleje.
365discount, Rådhus Centret, Sophus Falcks Vej 1C, Sæby.
365discount, Svendborgvej 319A, Højby, Odense S.
365discount, Terndrup Center 1A, Terndrup.
Projekt, Amagerbrogade 62, København S.
Projekt, Rugårdsvej 759 m.fl., Morud.






















































































































































































































































































































































































































































































































