🚗Så starter ferietrafikken…

Fredag 23. juni 2023 går landets skoleelever på sommerferie. Dermed starter weekender med ferietrafik også. Ferietrafikken i weekenderne er typisk sådan at fredag kl.14-18 og lørdag kl.11-14 er der meget trafik fra øst mod vest. Søndag kl.12-16 er der meget trafik fra vest mod øst. Der er naturligvis ikke så meget trafik fra vest mod øst om søndagen i de første uger, da de fleste holder tre ugers ferie. I sommerhusområder kan der forventes en del trafik på lørdage, der typisk er skiftedag i udlejningssommerhusene.

I lufthavnene bliver der også travlhed, da mange vil rejse udenlands i de kommende uger.

Togene bliver nok også godt fyldte i de kommende weekender.

De fleste steder slutter skolesommerferien igen søndag 6. august 2023.

  • Kør forsigtigt og hold afstand.
  • Hjælp hinanden i trafikken.