
Fra søndag 15/1-2023 omkring klokken 13 kører der færre S-tog på grund af varslede blæsevejr, oplyser DSB.
Det gælder linjerne A, B og C, der kører mellem henholdsvis Køge og Hillerød, Høje Taastrup og Farum samt Frederikssund og Klampenborg.
Hvis der skulle vælte træer ned kan de nedrive køreledninger og spærre skinnerne. Det kan medføre at S-togsdriften bliver helt indstillet på visse strækninger. Hvis væltede træer også spærre vejnettet vil det ikke være muligt at indsætte togbusser.
Søndag 15. januar 2023 kl.08:
Der frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på Svendborgsundbroen, Langelandsbroen og Sallingsundbroen.
Der forventes restriktioner senere på dagen på flere broer.
Det KAN give problemer for folk, der måske skal til Malmö og se håndbold søndag aften, hvis der kommer restriktioner på Øresundsbroen.
DSB indskrænker trafikken med regionaltog.
I Jylland/på Fyn sker det fra kl.09
På Sjællands sker det fra kl.12
Intercitytog og lyntog vil køre normalt. Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis en strækning spærres af et væltet træ og/eller nedfaldne køreledninger.
Den kraftige vind giver naturligvis risiko for væltede træer (specielt fordi jorden har fået meget regn, og derfor er blød). Væltede træer kan spærre skinnerne og kan desuden nedrive køreledninger på elektrificerede strækninger.
Rejseplanen vil være opdateret fra søndag 15/1-2023 kl. 08:00























































































































































































































































































































































































































































































































