Lockouten af lærerne har nu været så længe, at folkeskolens skriftlige afgangsprøver bliver flyttet.
Det oplyser børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
– I næste uge skulle folkeskolens skriftlige afgangsprøver være gået i gang, og skoler, forældre og elever bør have afklaring på, hvad der skal ske med prøverne inden storebededagsferien, lyder det fra ministeren.
– Jeg har derfor besluttet at flytte de skriftlige prøver. De endelige datoer afklares snarest, siger hun videre.
Lockouten har i mere end fire uger holdt titusindvis af lærere og hundredetusindvis af elever ude af de danske skoler.
Kilde: tv2.dk
























































































































































































































































































































































































































































































































