Dumle-slikkepinden udgår

FazerDumle Slikkepind
Kilde: tv2.dk

Dumle-slikkepinden kommer tilbage

Fazer har 20. januar 2022 meddelt, at man har fundet en løsning, der kan “levetidsforlænge” maskinen, der producerer Dumle-slikkepinde, og derfor genoptager produktionen af Dumle-slikkepinde.
Dumle-slikkepindene skulle være tilbage på markedet i løbet af et par uger.

Slikkepinden fra Dumle har i mere end 60 år været fast inventar i slikposerne til børnefødselsdage. Nu er det slut.

Mange danskere er vilde med smagen af slikkepinden fra Dumle, der består af lækker, fløjlsblød karamel overtrukket med lys chokolade.

Men snart vil den ikke være andet end et minde.

Efter mere end 60 år stopper Fazer nemlig produktionen af den ikoniske slikkepind.

Det skyldes, at håndværket og opskriften er så unikt, at slikkepinden ikke kan produceres effektivt og bæredygtigt, oplyser Fazer i en pressemeddelelse.

– Maskinen, der producerer Fazer Dumle-slikkepinden, skal betjenes med håndkraft og kræver reservedele, som ikke er til at opdrive mere. Derfor er det tid til at sige farvel, oplyser Christina Frænde, som er Marketing Manager hos Fazer Danmark.