Historisk lavpunkt: Værste måling nogensinde til S


Balladen om regeringens vækstplan, der blandt andet sænker selskabsskatten, sætter tydelige spor i vælgeropbakningen. Gallup har aldrig registreret så lav tilslutning til regeringspartiet – mens Enhedslisten står rekordstærkt i den anden ende.

Meget tyder på, at Socialdemokraterne får akut på munden af vælgerne ovenpå lanceringen af den store Vækstplan DK i sidste uge, hvor man – finansieret af lavere kontanthjælp, SU og offentlig udgiftsvækst – lægger op til at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Således har medierne siden været fyldt med alvorlige meningsmålinger for det engang så store regeringsparti – og nu viser en ny måling fra TNS Gallup den laveste tilslutning til Socialdemokraterne, som analyseinstituttet nogensinde har målt.

Kun 17,1 pct. af vælgerne ville i dag sætte deres kryds ved partiet, i fald et valg var aktuelt. Det er næsten otte procentpoint lavere end ved valget i 2011 – som i sig selv var det dårligste i mere end 100 år – og man skal helt tilbage til folketingsvalget i 1898, 16 år før Første Verdenskrigs komme, for at finde en ligeså lav tilslutning til Socialdemokraterne, som dagens Gallup-måling viser.

Læs mere hos BT