Metro har fyret 53 medarbejdere


Engrosvarehus skærer hver 13. ansatte væk. Grænsehandlen spiller en stor rolle i sparerunden.

45 medarbejdere i engrosvarehuset Metro har fået en fyreseddel. I alt har Metro fyret 53 medarbejdere i sine i alt fem varehuse.

Det erfarer Avisen.dk.

Metro har sin eksistensberettigelse i at sælge engrosvarer til erhvervsdrivende, og adm. direktør i Metro, Charles Key, fortæller Avisen.dk, at sparerunden er et udtryk for, hvor galt det står til i de danske virksomheder – og at virksomheden især er blevet ramt af, at stadig flere kunder tager syd for grænsen for at handle.

Fyresedlerne blev uddelt onsdag, og siden har HK Handel kritiseret Metro for ikke at give sine fyrede butiksansatte samme vilkår som kontoransatte og ledere, der er blevet fritstillet.