Dårligt vejr giver millionunderskud til legetøjsgigant

Top-ToyToys'R'UsBR
Kilde: RetailNews
Top-Toy, der står bag kæderne Fætter BR og Toys’R’Us, er Danmarks største legetøjsforhandler, og nu oplyser virksomheden, at den er ramt af underskud på grund af dårligt forårs- og sommervejr og indførelsen af et nyt it-system.
Top-Toy kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på knap 38 millioner kroner efter en omsætning på 3,1 milliarder kroner.
Det fortæller Jyllands-Posten.
Administrerende direktør Søren Torp Laursen er ikke tilfreds med resultatet.
– Vores vigtige forårs- og sommersæson har lidt under det dårlige vejr, vi har haft i hele Norden, så købelysten har været mindre hos forbrugerne, når det kommer til udendørslegetøj, fortæller han.