Dagrofa investerer 50 mio.kr. i SPAR kæden der ekspanderer med 25 nye butikker

DagrofaSpar
Opdateret 25-08-2017 kl.08:00
Den lokale købmand spiller en stadig større rolle for lokalområdet. Og nu åbner 25 SPAR købmænd, som er lokalt nærværende, både i forhold til at skabe liv i nærområdet, og samtidig giver mulighed for vækst ved at have fokus på de lokale leverandører og råvarer.
“Der er ingen tvivl om, at det giver rigtig god mening at have en lokalt forankret købmand, som nærområdet kan samle sig omkring. Det skaber både liv og mulighed for vækst, og jeg er enormt glad og stolt over, at vi med åbningen af de mange nye SPAR butikker er med til at styrke lokalområder rundt om i Danmark” udtaler Niels Karstensen kædedirektør i SPAR og fortsætter:
“Det er en god forretning at satse på det lokale, SPAR købmændene kan noget, som man ikke kan få andre steder. Her er du på fornavn med købmanden, som forstår, hvad du har brug for, for at få både en travl dagligdag og weekenden til at hænge sammen” forklarer kædedirektøren.
En af de nye købmænd der glæder sig, er 21-årige Amanda Piil Hansen, der bliver den nye SPAR købmand i Nykøbing Falster.
“Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang og til at give beboerne i Nykøbing Falster og omegn en god, lokal dagligvarebutik, hvor det er kunderne, der bestemmer. I min butik vil jeg ud over en masse faste lavprisprodukter også lave aftaler med lokale producenter, som kan levere frugt og grønt, kød og andre spændende lokale varer til butikken” fortæller købmand Amanda Piil Hansen.
Med udgangen af 2017 vil SPAR kæden i Danmark bestå af 142 butikker.

  • Her åbner de nye Spar-butikker:
    SPAR Vissenbjerg, Vestergade 9,Vissenbjerg
    SPAR Ejby, Ejbyvej 55, Lille Skensved
    SPAR Nykøbing Falster, Enighedsvej 46, Nykøbing Falster
    SPAR Hørve, Nørregade 4, Hørve
    SPAR Birkerød, Nørrevang 2A, Birkerød
    SPAR Ganløse, Østergade 2, Stenløse
    SPAR Næsby, Ærtebjerghaven 3, Odense N
    SPAR Broby, Stationsvej 30, Nr. Broby
    SPAR Starup, Lyøvej 10, Haderslev
    SPAR Hasle, Ryhavevej 28, Aarhus V
    SPAR Nr. Bjert, Nr. Bjertvej 70, Kolding
    SPAR Grøfthøj, Grøfthøjparken 3, Viby J
    SPAR Hobro, Forsytiavej 2, Hobro
    SPAR Bjerringbro, Brogade 30, Bjerringbro
    SPAR Thisted, Simons Bakke 72, Thisted
    SPAR Nykøbing Mors, Fruevej 37, Nykøbing Mors
    SPAR Viborg, Gammel Aalborgvej, Viborg
    SPAR Ebeltoft, Sdr. Skovvænget 2, Ebeltoft
    SPAR Gug, Nøhr Sørensens Vej 1B, Aalborg SØ
    SPAR Vestbjerg, Blomsterbakken 4, Vestbjerg
    SPAR Saltumvej, Saltumvej 3, Aalborg Ø
    SPAR Grenå, De Lichtenbergsvej 11, Grenå
    SPAR Ny Ellebjerg, Carl Jacobsensvej 19L, Valby
    SPAR H. C. Ørsteds Vej, H.C. Ørsteds Vej, Frederiksberg [åbner i 2018]
    SPAR Teglholmen, Teglholmen, København SV [åbner i 2018]