ALDI lukker 32 danske butikker

ALDI
Aldi lukker butikker over hele Danmark, men er klar til trecifret millioninvestering i resten af butikkerne.
32 Aldi-butikker slukker kølemontrene inden for de næste to måneder.
Det skriver den tyske discountkæde i en pressemeddelelse.
Beslutningen kommer i kølvandet på endnu et blodrødt regnskab – denne gang lød underskuddet på 243 millioner i 2016.
Og det skyldes, at Aldi ikke har tilbudt kunderne en god nok oplevelse, når de har sat fod i butikkerne, lyder det i pressemeddelelsen.
– Vi erkender, at vi skal give vore kunder en bedre indkøbsoplevelse, end vi har gjort hidtil. Ellers er man i dag ikke en relevant discountkæde, siger ALDIs direktør for kvalitet, CSR og kommunikation Thomas Bang.
Skal være større
Den bedre indkøbsoplevelse skal komme ved hjælp af større og mere moderne butikker, og det er netop nogle af de ældste butikker, man lukker.
– Vi lytter til vores kunder, og vil gerne give dem en bedre kundeoplevelse. Derfor lukker vi ned for de små og utidssvarende butikker og åbner nye, store og moderne butikker. Derfor er vi også på vej med en moderniseringsplan for 2017/18 med konkrete tiltag, som vi glæder os til at løfte sløret for meget snart, siger Thomas Bang.
Ifølge discountkæden vil de investere et trecifret millionbeløb over de næste par år til at modernisere butikkerne.
Aldi-kæden havde i Danmark i 2016 en omsætning på 3,6 milliarder kroner. Det var 90 millioner højere end året før.

Disse Aldi-butikker lukker
ALDI Greve Strand: Sidste åbningsdag: den 24 juli 2017. Adresse: Hundige Strandvej 192-194, Greve Strand
ALDI Brøndby Strand: Sidste åbningsdag: den 26 juni 2017. Adresse: Brøndby Strand centrum 41, Brøndby Str.
ALDI Herlev: Sidste åbningsdag: den 17 juli 2017. Adresse: Stationsalléen 46, Herlev
ALDI Måløv: Sidste åbningsdag: den 17 juli 2017. Adresse: Klakkebjerg 8, Måløv
ALDI Frederiksværk: Sidste åbningsdag: den 10 juli 2017. Adresse: Kirkegade 15, Frederiksværk
ALDI Gilleleje: Sidste åbningsdag: den 24 juli 2017. Adresse: Gilleleje Hovedgade 6A, Gilleleje
ALDI Kokkedal: Sidste åbningsdag: den 19 juni 2017. Adresse: Holmegårdscenteret, Højengen 12, Kokkedal
ALDI Jyderup: Sidste åbningsdag: den 3 juli 2017. Adresse: Jyderup Stationscenter, Skarridsøgade 35D, Jyderup
ALDI Ringsted: Sidste åbningsdag: den 26 juni 2017. Adresse: Søndervang 1, Ringsted
ALDI Dianalund: Sidste åbningsdag: den 31 juli 2017. Adresse: Torvet 34, Dianalund
ALDI Borup: Sidste åbningsdag: den 10 juli 2017. Adresse: Borup Center, Hovedgaden 60, Borup
ALDI Bremensgade, København S: Sidste åbningsdag: den 19 juni 2017. Adresse: Bremensgade 77-79, København S
ALDI Heimdalsgade, København N: Sidste åbningsdag: den 26 juni 2017. Adresse: Heimdalsgade 39, København N
ALDI Howitzvej, Frederiksberg: Sidste åbningsdag: den 3 juli 2017. Adresse: Howitzvej 2, Frederiksberg
ALDI Dronninglund: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Strømgade 2, Dronninglund
ALDI Sindal: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Ved banen 4, Sindal ALDI Brovst: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Kirkegade 3, Brovst
ALDI Gug, Aalborg: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Gugvej 217, Gug
ALDI Tjørring, Herning: Sidste åbningsdag som supermarked: den 16 juni 2017. Adresse: Tjelevej 2628, Tjørring
ALDI Snejbjerg, Herning: Sidste åbningsdag: den 21 JULI 2017. Adresse: Snejbjerg Hovedgade 38, Snejbjerg
ALDI Skejby: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Skejbygaardsvej 30A, Skejby
ALDI Rosenhøj, Aarhus: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Søndervangs Alle 38, Viby J
ALDI Hedensted: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Bytorvet 6, Hedensted
ALDI Vejle: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Bredballecenteret, Vejle
ALDI Børkop: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Nyvej 3, Børkop
ALDI Kolding: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Damhusvej 1A, Kolding
ALDI Christiansfeld: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Lindegade 53, Christiansfeld
ALDI Esbjerg, Østergade: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Østergade 20, 6700 Esbjerg
ALDI Esbjerg, Darumvej: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Darumvej 40, Esbjerg
ALDI Odense, Odensevej: Sidste åbningsdag: den 16 juni 2017. Adresse: Odensevej 2A, Odense
ALDI Odense, Klaus Berntsensvej: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Klaus Berntsensvej 7, Odense
ALDI Odense, Blækhatten: Sidste åbningsdag: den 30 juni 2017. Adresse: Blækhatten 4, Odense
Kilde: Pressemeddelelse, Aldi.