

Klagenævnet for Udbud har 5. september i en kendelse annulleret BATs beslutning om at tildele kontrakten på levering af nye busser til trafikselskabet. Det vil sige, at BAT har overtrådt udbudsreglerne, og at overtrædelsen er så væsentlig, at resultatet så at sige skal trækkes tilbage.
Kontrakten blev tildelt Busimport.dk, også kendt som Vejstruprød Busimport, der er den danske importør af det efterhånden udbredte busmærke Irisbus. Leveringen gik i gang forud for det såkaldte folkemøde på Bornholm i juni måned, og busserne var således, da kendelsen kom, for længst sat i drift for BAT.
Opdatering 2/10-2012:
Bornholms Regionskommune har 2. oktober 2012 stævnet Volvo Busser Danmark. Regionskommunen er uenige i grundlaget for klagenævnets afgørelse, og fortæller til TV2/Bornholm, at Volvo’s tilbud ikke overholdt udbudsbetingelserne.






















































































































































































































































































































































































































































































































