Salling Group køber Tesco Polen

NettoTesco

Med det strategisk vigtige opkøb af Tesco Polen sikrer Salling Group sig en position som en betydende dagligvareaktør på det store polske marked, og Netto fordobler dermed sin samlede forretning i landet.

Salling Group er nået til enighed med den britiske detailkoncern Tesco om at købe dens polske aktiviteter. Som en del af handlen overtager Salling Group 301 butikker og to distributionscentre.

Tesco Polens cirka 7.000 ansatte vil i forbindelse med købet blive en del af Salling Groups organisation. Dermed vil Salling Group samlet beskæftige ca. 60.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen.

Polen udgør allerede i dag Salling Groups største vækstmarked, og med opkøbet indfrier koncernen en strategisk vigtig ambition. Betydelig online-vækst er sammen med ekspansion i Polen en hjørnesten i Salling Groups strategi.

– Jeg er særdeles tilfreds med aftalen. Vi konsoliderer Nettos tilstedeværelse i et voksende marked og leverer dermed på vores koncernstrategi. Med overtagelsen af Tesco Polen fordobler vi vores forretning i Polen, og vi bliver en betydelig aktør på et af Europas største markeder, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group, og fortsætter:

– Fundamentet for, at vi kan foretage et så stort og strategisk vigtigt opkøb, er, at vi driver en sund og solid virksomhed. Covid-19 skaber en naturlig usikkerhed, men vores forretning står stærkt og gør os i stand til at handle, når den rette mulighed opstår.

Salling Group har i dag 386 Netto-butikker i Polen, og Tescos stærke tilstedeværelse ikke mindst i det sydlige Polen gør parterne til et rigtig godt match. Salling Group vil umiddelbart efter konkurrencemyndighedernes godkendelse af handlen begynde at konvertere Tesco-butikkerne til Nettos nye koncept.

– Vi glæder os til samarbejdet med alle vores nye kolleger, og de polske kunder kan glæde sig til moderne butikker med attraktive indkøbsoplevelser. Vi ser frem til at opbygge et samlet team på tværs af de to virksomheder, og vi planlægger at bruge mere end halvanden milliard kroner på at konvertere de nuværende Tesco-butikker, uddyber Per Bank.

Virksomheden handles til en Enterprise Value på PLN 900 millioner, svarende til cirka DKK 1,5 mia. Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, som forventes inden årets udgang.

Netto Polen åbnede i 1995 sin første butik i Szczecin og har i dag godt 5000 medarbejdere. Sammenlagt beskæftiger Salling Group inden opkøbet flere end 53.000 medarbejdere i Tyskland, Danmark og Polen og driver over 1.400 butikker, der dækker blandt andet discountbutikker,