Nets bekræfter misbrug af fortrolige oplysninger


Nets bekræfter mandag eftermiddag 5. maj 2014, at der kan være fundet et misbrug af fortrolige oplysninger sted. En medarbejder har hentet oplysninger om kendte og kongeliges kreditkortbrug, og har viderebragt visse oplysninger til Se & Hør. Medarbejderen var ansat som betroet medarbejder hos IBM, der arbejder som underentreprenør for Nets. Misbruget skal være sket i perioden 2008-2012.
I sidste uge udgav en tidligere Se & Hør-journalist, Kim B. Rasmussen, en bog, der afslørede misbruget. Det fik Københavns Vestegns Politi til at efterforske sagen, og det er under Nets bistand til politiets efterforskning, at man har konstateret at der ikke var tale om fiktion.
Nets vil indføre nye kontroller, så man kan undgå gentagelser.