Jesper Nielsen fyret i Danske Bank

Jesper Nielsen fyret i Danske Bank
Danske Bank
Kilde: tv2.dk

Jesper Nielsen stopper med øjeblikkelig virkning i landets største bank.

Jesper Nielsen, der er konstitueret direktør i Danske Bank er blevet afskediget. Det skriver banken i en pressemeddelelse.

De skriver desuden, at banken har konstateret, at kunder, der har investeret i produktet Flexinvest Fri i en bestemt periode har betalt et for højt aftalegebyr. Sagen berører omkring 87.000 kunder i Danmark, der har investeret i produktet.

Det bliver Glenn Söderholm, der overtager for Jesper Nielsen. Jesper Nielsen, som bliver fritstillet fra sine forpligtelser. Glenn Söderholm har ind til nu haft ansvaret for bankens aktiviteter i Norge, Sverige og Finland ansvaret for bankaktiviteterne i Danmark.

– Som jeg allerede sagde på min første dag i banken, så skal kunderne være udgangspunktet for alt, hvad vi gør. I den konkrete sag har vi som følge af forkerte ledelsesmæssige beslutninger ikke levet op til dette, og det undskylder vi. Alle berørte kunder vil naturligvis blive godgjort, ligesom vi tager alle de nødvendige tiltag for at undgå, at noget lignende kan ske i fremtiden, sider den administrerende direktør Chris Vogelzang.

Der er tale om to kundegrupper, hvor der for en typisk kunde vil være tale om en godtgørelse i størrelsesordenen 1000-2000 kroner. Danske Bank forventer, at det samlede beløb vil udgøre omkring 400 millioner kroner.