Ingen DSB-tog øst for Storebælt

Togdriften blev genoptaget mandag eftermiddag (1/4-2019).

På grund af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse holder alle DSB-tog øst for Storebælt stille. Det gælder for S-tog, regional- og fjerntog. DSB melder lidt før kl.07, at der heller ikke kører tog på Fyn mellem Odense og Storebælt.

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen. Der bliver ikke indsat togbusser. Skånetrafiken har dog indsat togbusser mellem Københavns Lufthavn og Hyllie.

De strejkende siger, at de genoptager arbejdet kl.15. I følge DSB vil der herefter gå nogen tid, før togdriften kan være normal, da togsættene ikke befinder sig, hvor de skulle kl.15.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenigheder mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund om lokalaftaler