Fakta vil igen åbne nye butikker – og så alligevel ikke…

fakta
Kilde: RetailNews

Opdatering 30/4-2019:

Fakta-direktør “sættes på plads” af Coop-direktør
Peter Høgsted, administrerende direktør for Coop (der ejer Fakta): “- Jeg tror, John (Hornbech Christensen, red.) havde fået en Red Bull for meget”. Peter Høgsted fastslår at Fakta-kæden nok nærmere vil beholde sit nuværende antal butikker de næste fem år.

I dag er der 356 butikker i Coop-kæden Fakta, men inden for en periode på tre til fem år er planen, at antallet igen skal op over 400 butikker.

Det fortæller Dansk Handelsblad. 

– Da jeg kom til Fakta i 2014 som driftsdirektør, røg jeg i maskinrummet med en oliekande for at få struktur og basis på plads. Det er vi færdige med, og nu er det tid til igen at udvide og tage markedsandele, siger kædedirektør John Hornbech Christensen. 

Der ligger allerede aftaler klar om åbningen af fem eller seks nye butikker i år – de mangler dog den endelige åbningsdato, fortæller han. 

Der er ikke afsat et bestemt beløb til butiksåbninger i kæden, men Faktadirektøren fortæller, at pengene er der.