Brandvæsenerne havde 567 nytårsudrykninger – og blev beskudt 17 gange

Kilde: Beredskabsinfo

Landets brandvæsener havde i alt 567 udrykninger i nytårsdøgnet, hvilket er en del mere end de 400 udrykninger, som der er på en normal nytårsaften. Desværre blev brandfolkene også angrebet med fyrværkeri i 17 tilfælde, ligesom flere udrykninger måtte aflyses på grund af det, som brandvæsenet beskriver som ”uroligheder”.

En opgørelse fra Danske Beredskaber viser, at der på landsplan var 567 brandudrykninger. De inkluderer 152 bygningsbrande, 147 containerbrande, 97 affaldsbrande, 66 naturbrande og 54 bilbrande.

Blandt de større brande har Bornholms Brandvæsen været indsat ved en butiksbrand i en af de gamle gårde midt i Svaneke. Gården stammer fra midt i 1700-tallet og har høj bevaringsværdi. To af de fire længer og flere lejemål blev reddet, mens den udbrændte del betegnes som meget beskadiget.

Brandfolk beskudt med raketter og romerlys

I nytårsdøgnet var der 17 episoder, som i opgørelsen kategoriseres som ”pyroteknik skudt efter brandfolk”. Episoderne er dog begrænset til forholdsvis få af landets brandvæsener:

  • Hovedstadens Beredskab havde fire episoder, hvor brandfolk blev beskudt med fyrværkeri, samt en episode med en raket gennem et vindue.
  • Roskilde Brandvæsen havde én episode med beskydning med fyrværkeri.
  • Østjyllands Brandvæsens folk blev to gange beskudt med romerlys. ”I et af vores særlige områder (Gellerup i Aarhus, red.) blev vi beskudt og vi trak os tilbage. Ellers var der god stemning blandt borgerne”, beskriver brandvæsenet.
  • Beredskab Fyn blev én gang beskudt med raketter og bomberør. Ifølge brandvæsenet mødte politiet op på stedet, efter vagtchefen blev kontaktet.
  • Slagelse Brand & Redning fik i tre tilfælde fyret fyrværkeri efter sig. Desuden er der registreret fem episoder, hvor udrykninger blev aflyst på grund af uroligheder.

Ingen brandfolk er kommet til skade ved episoderne. En 17-årig dreng ble