XL Møbler køber Biva

XL Møbler

Opdatering 2/4-2019:

Konkursboet efter Biva overtages af XL Møbler

PRESSEMEDDELSE FRA XL MØBLER:

D. 02/04-2019 har XL Møbler opkøbt det konkursramte Biva.

Vi er meget tilfredse med overtagelsen af Biva, da både Biva’s varesortiment og kundesegment ligger sig tæt op af XL Møblers.

Opkøbet af Biva er i tråd med vores strategi med organisk vækst og vækst drevet af opkøbs-initiativer. Selvom Biva har været en stor konkurent, har vi hver haft vores styrker over for forskellige kundesegmenter.

Med opkøbet bliver det hele samlet på sigt, hvilket kommer vores nuværende og fremtidig kunder til gode.

Med købet udvider vi også vores nuværende forretningsplatform og derved styrker vores position på det danske møbelmarked, samtidig med at vi styrker vores varesortiment og indkøbs styrke. På den måde kan vi tilbyde vores kunder endnu flere møbler til bedre priser!

BIVA er et kendt navn, som mange danskere kan nikke genkendende til. Møbelkæden har nemlig leveret møbler til de danske hjem siden 1982 . Derfor håber vi hos XL Møbler på, at overtagelsen af Biva.dk vil være med til at øge vores kendskabs grad i hele Danmark, til vores ellers eget unikke koncept.

Opkøbet kommer ganske kort tid efter vores åbning af vores 3 møbelvarehus i Fredericia på hele 4700m2.

Fremtidsplan?

Vi har på nuværende tidspunkt valgt at lukke Biva butikken i Brøndby. Biva.dk vil dog fortsat følge den digitale trend i detailhandlen og vil fremover fokusere endnu mere på webshoppen www.biva.dk.

Det giver vores kunder mulighed for at handle døgnet rundt på webshoppen. Vi vil køre på højtryk med store besparelser på masser af møbler til alle hjemmets rum.

Har du handlet hos Biva?

På nuværende tidspunkt arbejder vi ben hårdt på for at se om vi har mulighed for at redde de få kunder – som har haft en ordre hos Biva op til konkursbegæringen. 

Vi er i dialog med Biva’s tidligere leverandører og vognmænd som har stået for distribution af kundeordre. 
Som det ser ud, er en del ordre ikke bestilt fra leverandørerne, som gøre sagen vanskeligt. Der ligger et stort arbejde foran os endnu.

Vi har også været i kontakt med e-mærket, og her fortæller de at kunder som har handlet online, har  en køber beskyttelse. e-mærket har anbefalet de ramte kunder, om at oprette indsigelse til deres bank.
Heldigvis har der været flere ordrer, hvor pengene ikke var blevet trukket, men kun været reserveret, her er de betalinger blevet frigivet igen.

Tidligere ansatte

Vi er i dialog med nogle af de tidligere Biva ansatte og prøver ligeledes, at redde så mange arbejdspladser så muligt, i forhold til hvad der giver mening for vores forretning.

BIVAkonkurs
Kilde: tv2.dk

Møbelkæden Biva har igen så store økonomiske problemer, at den er på vej mod konkurs. Ejer Carsten Blom-Hansen oplyser til Ekstra Bladet, at han har indgivet konkursbegæring, men at sagen endnu ikke er berammet.