Sidste frist for at bruge DSB-klippekort

DSB
DSB siger nu farvel til papklippekortene. DSB er nu de eneste, der bruger papklippekort, og det slutter nu.
Sidste salgsdag for DSB klippekort var 15. august 2016

DSB-klippekort kan bruges indtil:

15. januar 2017

Klippekortautomaterne på stationerne nedtages omkring 15. januar 2017
Se mere om de nye muligheder for billetter i stedet for papklippekort på dsb.dk.

Udgivet i Intercitytog, Kystbanen, Lyntog, Øresundstog, Regionaltog | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Sidste frist for at bruge DSB-klippekort

Planen for IC4-togenes fremtid offentliggjort

DSB
IC4-togenes fremtid bliver primært som regionaltog, indtil DSB begynder indfasningen af nye elektriske togsæt i 2024, hvorefter IC4-togene udfases i takt med de elektriske togsæt indsættes. Det betyder samtidig, at værdien af IC4-togene forventes nedskrevet i forbindelse med årsregnskabet 2016, så værdien passer til den fremtidige brug. Det er hovedkonklusionerne i den tilbagemelding fra DSB, der evaluerer arbejdet med IC4-togene og som fremgår af aftalen mellem den daværende regering, SF og Enhedslisten om ”Passagertrafik i Danmark 2015-2024”, hvor der står, at ”der sidst i 2016 tages stilling til hvor mange IC4/IC2, der skal færdiggøres og idriftsættes på baggrund af de yderligere erfaringer, der er gjort”. Evalueringen og dens anbefalinger blev i dag præsenteret for Folketingets Transportudvalg.
”Planen for IC4-togene ligger i direkte forlængelse af DSB’s udmelding tidligere i år, om at IC4-togene ikke kommer til at udgøre rygraden i landsdelstrafikken og udfasningen af IC2-togene. DSB har, siden den eksterne konsulentrapport om IC4-togene blev offentliggjort i december 2014, arbejdet hårdt på at implementere de anbefalede forbedringer, for at IC4-togsættene kunne nå de opstillede mål,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, og fortsætter:
”Men tallene fra de løbende statusrapporter taler deres tydelige sprog: Indsatsen løfter ikke toget i en grad, hvor vi kan tro på, at vi kan nå målene. Det er på den baggrund, at DSB er kommet frem til konklusionerne i vores tilbagemelding til Folketingets transportudvalg”
Det er ikke muligt at anskaffe alternativt dieselmateriel, der kan erstatte IC4-togene i perioden fra i dag til 2024. Derfor sætter DSB IC4-togene i drift efter en minimalistisk indsættelsesplan. DSB vil fremover fokusere på at minimere antallet af fejl på togsættene, der fører til forsinkelser og derudover sikre, at det nødvendige antal tog er klar til den daglige drift. Det betyder blandt andet, at arbejdet med at forbedre komforten i passagerafsnittene og udviklingen af togsættene, så de kan koble til og fra hinanden i drift, bliver indstillet.
DSB vurderer, at antallet af IC4-togsæt, der kan indsættes dagligt, med en målrettet indsats kan øges fra de nuværende 30-32 togsæt til cirka 40. Dette mål skal opnås ved at udvide den nuværende værkstedskapacitet med 30 procent flere håndværkere til at udbedre fejl på IC4-togene samt udføre fejlretning på togene i flere af døgnets timer. Desuden skal antallet af tog, der stilles til rådighed for driften, øges til i alt 77 togsæt.
Det er DSB’s vurdering, at der fortsat er en risiko for, at IC4-togene får mange fejl, der medfører forsinkelser, på trods af den fokuserede indsats. Der til kommer, at der desuden kan opstå nye og endnu ukendte fejl som følge af den øgede brug af togsættene. For at sikre kunderne mod konsekvenserne af en eventuelt yderligere forværring af IC4’s såkaldte driftsstabilitet, forbereder DSB muligheden for indkøb af supplerende materiel til eventuel indfasning i den sidste del af IC4-togenes forventede levetid. Dette gøres hensigtsmæssigt ved at forberede et udbud af togvogne og ved i givet fald at udnytte hele eller dele af optionen på yderligere el-lokomotiver i det igangværende udbud. En option der skal tages endelig stilling til senest i 2019.
”Med konklusionerne i denne rapport har DSB samlet set en stærk og realistisk plan til at opfylde behovet for plads til passagerne i togene frem mod indkøbet af elektriske togsæt. Samtidig kan vi se en slutdato for IC4-togene i horisonten og dermed sætte et punktum for et ulykkeligt kapitel i DSB’s historie,” slutter Flemming Jensen.

Udgivet i Intercitytog, Lyntog, Regionaltog | Tagget , | Kommentarer lukket til Planen for IC4-togenes fremtid offentliggjort

Regional- og fjerntog ramt af aflysninger og forsinkelser

BanedanmarkDSB
Efter en ulykke ved rangering af et godstog ved Høje Taastrup mandag eftermiddag (12/12-2016), er der så store skader på banelegemet, at Banedanmark tidligst kan frigive alle fire spor til trafik onsdag (14/12-2016) kl.12, men det kan blive senere.
Tjek Rejseplanen for oplysninger om aflysninger og forsinkelser.
S-togene til og fra Høje Taastrup er ikke berørt af dette uheld.

Udgivet i Afsporing, Banearbejde, Intercitytog, Lyntog, Regionaltog | Tagget , | Kommentarer lukket til Regional- og fjerntog ramt af aflysninger og forsinkelser

Sådan kører S-togene mellem jul og nytår

DSB

DSB kører med færre S-tog mellem jul og nytår. Ændringerne skyldes færre rejsende i juledagene.

Tjek Rejseplanen, før du rejser.

24. december – Juleaftensdag
Linje A, B og C kører hvert 20. minut hele dagen
Linje F kører hvert 10. minut.
Normal natkørsel natten til søndag.

25. december – 1. juledag
Linje A, B og C kører hvert 20. minut hele dagen
Linje F kører hvert 10. minut.

26. december – 2. juledag
Vær opmærksom på, at S-togene først begynder at køre fra ca. kl. 6.
Linje A, B og C kører hvert 20. minut hele dagen
Linje F kører hvert 10. minut.

27.-30. december
Linje H kører mellem Frederikssund og Østerport hele dagen
Linje Bx kører ikke.
Linje F kører hvert 10. minut.
De øvrige linjer kører normalt.

31. december – Nytårsaftensdag
Normal lørdagsplan med natkørsel nytårsnat.

1. januar
Linje A, B og C kører hvert 20. minut hele dagen
Linje F kører hvert 10. minut.

Udgivet i S-tog | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til Sådan kører S-togene mellem jul og nytår

Tre weekender med togbusser mellem Hillerød og Gentofte

BanedanmarkDSBTogbus
Banedanmark udfører sporarbejde på strækningen. DSB indsætter derfor Togbus, så du alligevel kommer frem.

Arbejdet løber lørdag og søndag i disse weekender:
22. – 23. oktober
12. – 13. november
19. – 20. november

Der kører tre typer Togbusser med forskellige standsnings- mønstre. På holdepladsen finder du en oversigtstavle
Bemærk, at Togbussen ikke medtager cykler, ligesom du skal beregne en længere rejsetid på 10-20 minutter.

Til orientering kører linje A mellem Gentofte og Køge hvert 10. minut – dog hver halve time lørdag nat.

Tjek www.rejseplanen.dk – Den er opdateret med ændringerne.
Rejseplanen

Udgivet i S-tog | Tagget , , , , , , , | Kommentarer lukket til Tre weekender med togbusser mellem Hillerød og Gentofte

Jernbanens nye signalsystemer er på vej – men forsinket

Banedanmark

Banedanmark er i øjeblikket i fuld gang med at etablere nye signalsystemer på jernbanen, der skal erstatte de gamle signalanlæg på S-banen og fjernbanen. Men tilpasningen af de nye systemer til den danske jernbane har vist sig mere kompliceret end forventet, og udrulningen bliver derfor forsinket op til et år på S-banen og op til to år på fjernbanen i forhold til den politiske aftale. Banedanmark forventer at være færdig med at installere de nye signalsystemer på S-banen i 2021 og på fjernbanen i 2023. Derudover bliver de nye signalsystemer dyrere end forventet – men overholder totalbevillingen.

Der er flere årsager til forsinkelsen og fordyrelsen.

”Forsinkelserne skyldes flere ting. Dels har vi i forbindelse med, at vi tog det nye signalsystem, CBTC, i brug på den første strækning på S-banen måttet erkende, at der er brug for mere tid til tests, end vi har planlagt med på både S-banen og fjernbanen. Dels tager det længere tid for både vores leverandører og for Banedanmark at få den omfattende dokumentation på plads, som der kræves for at få godkendt de nye systemer,” siger Jan Schneider-Tilli, direktør i Banedanmarks Signalprogram.

Banedanmark sætter nu fuldt fokus på at forbedre styringen af Signalprogrammet og på at tilpasse sine forretningsgange.

”Det betyder, at vi nu trækker en streg i sandet og ser fremad. Vi er i gang med at stramme op på vores styring og på vores processer, så de matcher den plan der nu ligger. Samtidig er vi sammen med vores leverandører i fuld gang med at etablere mere effektive forretningsgange for vores dokumentation. Og så bruger vi vores erfaring fra S-banen og sikrer den nødvendige testtid i tidsplanen på fjernbanen,” tilføjer Jan Schneider-Tilli.

Han understreger, at Banedanmark allerede er godt i gang med udskiftningen af de gamle signalanlæg.

”Vi skal nok nå i mål. Vi har sat det nye signalsystem i drift på den første strækning på S-banen mellem Hillerød og Jægersborg og har gennemført de første tests af ERTMS på fjernbanen mellem Roskilde og Køge med godt resultat.”

Ny udrulningsplan
Banedanmark har nu i samarbejde med leverandørerne lavet en ny udrulningsplan for de nye signalsystemer: Det fælleseuropæiske ERTMS på fjernbanen og bybanesystemet CBTC på S-banen.

”Vores fokus er nu at få sat de første strækninger på fjernbanen i drift, nemlig strækningen Roskilde-Køge-Næstved og Frederikshavn-Lindholm-Hobro. Dernæst at udstyre den nye jernbane mellem København og Ringsted med nyt signalsystem. Alle tre vil være udrustet med nyt signalsystem i 2018,” siger Jan Schneider-Tilli.

Resten af jernbanen bliver udstyret med nye signalsystemer i en rækkefølge, der i størst muligt omfang tilgodeser passagererne og de øvrige infrastrukturprojekter Banedanmark skal gennemføre i perioden.

”Vi forsøger at tage mest muligt hensyn til passagererne og togtrafikken mens vi installerer det nye system. Vi begynder på de regionale strækninger, ikke på de meget befærdede hovedstrækninger og prøver at minimere antallet af ”overgange” mellem det nye og det gamle signalsystem. Det betyder bl.a. at Svendborgbanen får nyt signalsystem tidligere end det hidtil har været planlagt. Derudover har vi koordineret planen med Banedanmarks øvrige store arbejder: De store sporarbejder, elektrificeringen og København-Ringsted-projektet,” siger Jan Schneider-Tilli.

En kompleks opgave
Han lægger ikke skjul på, at det er en stor og kompleks opgave at udstyre den danske jernbane med nye signalsystemer og også mere kompleks end forudsat da kontrakterne blev indgået.

”Der er tale om en lang række tekniske og trafikale ændringer og grænseflader både på jernbanen, i togene og i styresystemerne, om helt nye ”færdselsregler” på jernbanen, samt at flere tusinde medarbejdere skal uddannes i at arbejde med de nye systemer både hos Banedanmark og hos togoperatørerne,” siger Jan Schneider-Tilli.

Herudover er Banedanmark afhængig af en række samarbejdsparter og at alle leverer til forudsat pris, tid og kvalitet. Det drejer sig både om de tre store leverandører til Signalprogrammet (Siemens, Thales-Strukton og Alstom) og togoperatørerne, som bl.a. skal have udrustet togene til tiden.

”Derfor er der også i den kommende periode behov for fuldt fokus på at sikre den fortsatte fremdrift,” siger Jan Schneider-Tilli.

Økonomi
Forsinkelsen og den høje kompleksitet betyder også, at de nye signalsystemer bliver dyrere end forventet.
”Det skyldes selvfølgelig især, at vi bliver to år senere færdige og har været nødt til at foretage en række ændringer i planerne. Derudover vil vi få ekstra udgifter til blandt andet afsluttende tests og godkendelser, drift af vores testlaboratorium og dokumentation. Og så er udgiften til bl.a. fiberkabler langs jernbanen og togenes nye udstyr blevet større end vi forventede, da vi indgik kontrakterne i 2012,” siger Jan Schneider-Tilli.

Det er særligt på fjernbanen, som er det mest komplekse projekt, at der er fordyrelser.

Bevillingen til Signalprogrammet er på i alt 19.612 mia. kr. på det kommende års finanslov.

”Vi har brug for at få frigivet den såkaldte 20 pct. reserve, men forventer at holde os indenfor totalbevillingen på Finansloven,” siger Jan Schneider-Tilli.

Mange fordele
Når de nye signalsystemer er installeret på S-banen og fjernbanen, giver det en lang række fordele for passagererne og togtrafikken. De nuværende anlæg er gamle. De fleste er installeret i 1950’erne og 60’erne og giver en række fejl, der forsinker togtrafikken. Det er desuden svært at skaffe reservedele til de gamle anlæg.

”Derfor er udskiftningen af de gamle signalsystemer afgørende vigtig for jernbanen. Nu får vi udskiftningen lidt senere end planlagt. Det er vi ikke stolte af, men det rokker ikke ved, at det er en nødvendig fremtidssikring af den danske jernbane,” siger Jan Schneider-Tilli.

De gamle anlæg
Banedanmark har vurderet tilstanden af de gamle signalanlæg og regner med, at deres funktionalitet, med en fokuseret vedligeholdelsesindsats fra virksomhedens sikringsteknikere, kan holdes stabil indtil de nye signalsystemer er installeret og sat i drift, men det bliver svært.
”Anlæggene er gamle og har enten overskredet eller balancerer på kanten af deres levetid. Men vi gør selvfølgelig vores bedste,” slutter Jan Schneider-Tilli.

Fakta: Det får vi ud af at skifte signalsystemerne ud

  • Flere tog til tiden
  • Ensartet højt sikkerhedsniveau i hele landet
  • Færre forsinkelser, der skyldes signalfejl
  • Mulighed for at køre flere tog
  • Mulighed for højere hastighed
  • Danmark bliver et af de første lande, som skaber mulighed for at køre grænseoverskridende trafik på det fælles-europæiske ERTMS system
  • Mindre udstyr i og omkring sporene
  • Besparelser i trafikstyring og vedligeholdelse

Hvad er fjernbanens nye signalsystem ERTMS?
ERTMS er en fælles europæisk standard for signalsystemer til jernbaner. ERTMS (European Rail Traffic Management System) består af et togkontrolsystem (ETCS), der er togets sikkerhedssystem, og et radiosystem (GSM-R), der sikrer kommunikationen. I Danmark installeres ERTMS niveau 2, der er et moderne it-baseret signalsystem, hvor der ikke er signaler langs sporene, men alene på skærmen i lokomotivførerens førerrum. Med ERTMS er det muligt, at køre gennem flere lande fordi ERTMS er et fælleseuropæisk standardsystem, der løbende vil komme til at erstatte de nationale signalsystemer.
En lang række lande anvender ERTMS, heriblandt: Tyskland, Italien, Luxembourg, Spanien, Schweiz og Holland.

Hvad er S-banens nye signalsystem CBTC?
På S-banen bliver de gamle anlæg udskiftet med et system baseret på den nyeste generation af bybanesystemer, CBTC (Communication-based train control). Systemet anvendes i stigende grad i flere andre storbyer, så som New York, Paris og London. Med CBTC kommer der mindre udstyr i sporet og de traditionelle signaler langs sporet fjernes samtidig med at kapaciteten øges. Kommunikationen mellem togene og infrastrukturen foregår i stedet via radio.

Udgivet i Banearbejde, Intercitytog, Internationale tog, Kystbanen, Lokaltog, Lyntog, Øresundstog, Øvrige, Regionaltog, S-tog, Tekniske problemer | Tagget , , | Kommentarer lukket til Jernbanens nye signalsystemer er på vej – men forsinket

Sporarbejdet på Køge Bugt-banen forlænges

BanedanmarkDSBTogbus

Banedanmark bliver ikke færdige med sporarbejdet mellem Hundige og Køge til tiden. Sporarbejdet skulle være afsluttet på søndag 27/8-2016, men er 14 dage forsinket. Sporarbejdet slutter søndag 11/9-2016 efter den reviderede plan.

Togbusserne fortsætter på Køge Bugt-banen mellem Hundige og Køge til og med 11/9-2016.

På grund af brand i en omformer natten til søndag 11/9-2016 kørte der også togbusser mellem Hundige og Køge mandag 12/9-2016, men fra tirsdag 13/9-2016 kunne S-togene igen køre mellem Hundige og Køge. Sommerens store sporarbejde på Køge Bugt-banen er dermed afsluttet.

Udgivet i Banearbejde, S-tog | Kommentarer lukket til Sporarbejdet på Køge Bugt-banen forlænges

26 nye el-lokomotiver skal styrke togdriften

DSB
DSB’s bestyrelse har godkendt et beslutningsoplæg om indkøb af 26 nye el-lokomotiver. Lokomotivernes hovedopgave bliver at trække dobbeltdækkervognene og køre regionaltrafik på Sjælland. Dermed afløser de ME diesellokomotiverne, hvilket både vil gavne miljøet og driftspålideligheden. De nye lokomotiver skal være standardmateriel og dermed velafprøvede i drift.
”Med indkøbet af el-lokomotiver tages det første skridt til at udfase de aldrende ME-diesellokomotiver samt at reducere afhængigheden af IC2 og IC4-togsættene i fremtiden. Sammen med de langsigtede planer om indkøb af nye el-togsæt er det nu muligt at planlægge en kontrolleret udfasning af IC2- og IC4-togene. Ud fra vores driftserfaringer må vi konkludere, at IC4 ikke bliver grundstammen i den danske togtrafik, men vil være en del af løsningen, frem til elektrificering af skinnerne er gennemført”, siger bestyrelsesformand i DSB Peter Schütze.
”Det er et vigtigt oplæg bestyrelsen har godkendt. Indkøbet af el-lokomotiver er første skridt i en proces, der skal sikre DSB moderne el-drevet materiel til at løfte fremtidens trafikale udfordringer”, siger Flemming Jensen, adm. direktør i DSB.
DSB vurderer, at virksomheden med den tilfredsstillende likviditetsmæssige situation og baseret på den indgåede trafikkontrakt med staten kan finansiere de nye el-lokomotiver uden statslig finansiering. Herudover er DSB godt rustet til indkøb af de fremtidige el-togsæt.
Transport og Bygningsminister Hans Christian Schmidt bakker om den planlagte investering: ”Nye el-lokomotiver vil komme kunderne til gavn og styrke driften og rettidigheden på skinnerne. Samtidig vil jeg understrege, at det er glædeligt, at DSB er kommet så godt økonomisk på fode igen, at selskabet kan gennemføre sådanne investeringer uden særlige tilskud fra staten”.
Udbuddet af de nye el-lokomotiver forventes gennemført i efteråret 2016 med henblik på at kunne sætte de første lokomotiver i drift fra starten af 2020.

dsb.dk

Udgivet i Intercitytog, Lyntog, Øvrige, Regionaltog, Tekniske problemer | Tagget , , , , , , , | Kommentarer lukket til 26 nye el-lokomotiver skal styrke togdriften

DSB siger farvel til papklippekortene

DSB
DSB siger nu farvel til papklippekortene. DSB er nu de eneste, der bruger papklippekort, og det slutter nu.
Sidste salgsdag for DSB klippekort:

15. august 2016

DSB-klippekort kan bruges indtil:

15. januar 2017

Klippekortautomaterne på stationerne nedtages omkring 15. januar 2017
Se mere om de nye muligheder for billetter i stedet for papklippekort på dsb.dk.

Udgivet i Kystbanen, Lyntog, Øresundstog, Regionaltog | Tagget , , , | Kommentarer lukket til DSB siger farvel til papklippekortene

Slut med salg af DSB’s papklippekort

DSB
Fra mandag den 15. august er det ikke længere muligt at købe DSB’s gråblå papklippekort. Men selv om salget af papklippekortene stopper, kan kortet stadig bruges frem til den 15. januar 2017. For kunder, der ikke har nået at bruge alle klip på deres DSB papklippekort, er der ingen grund til at fortvivle.
”Der er ingen grund til at hamstre klippekortet, der er alternativer, der passer til langt de fleste kunder. Og der bliver fortsat arbejdet med at udvikle gode typer af billetter, så vi kan dække behovet hos kunderne,” siger Susanne Mørch Koch, der er direktør i DSB Kommerciel.
Der er blandt andet introduceret 10turs klippekort i appen, som mange kunder allerede har taget til sig som et alternativ. Ligesom der er føjet en mulighed til, der gør det muligt for erhvervskunder at købe billetter på faktura i appen.
For de kunder, der har fået købt flere klip og klippekort, end de kan nå at bruge inden den 15. januar 2017 bliver der en refusionsordning, så de kan få pengene retur for de ubrugte klip og kort.
”Det er det sidste klippekort tilbage i landet, så automaterne forsvinder, derfor kan kortene ikke længere klippes i automaterne, så de er gyldige. Det bedste er at få fundet kortene frem og få brugt flest mulige klip inden den 15. januar næste år. Hvis det ikke lykkedes har vi en løsning klar,” forsikrer Susanne Mørch Koch.
Når klippekortene ikke længere kan anvendes efter den 15. januar 2017, bliver det muligt at få refunderet pengene for sine ubrugte klip eller klippekort. Den mulighed gælder helt frem til den 15. august 2019.
Find mere om alternativerne til DSB’s papklippekort samt om refusion af ubrugte klip og klippekort på dsb.dk/dsbklippekort.

dsb.dk

Udgivet i Intercitytog, Kystbanen, Lokaltog, Lyntog, Øresundstog, Regionaltog, S-tog | Tagget , , | Kommentarer lukket til Slut med salg af DSB’s papklippekort